Sag om erstatningsopgørelse for stjålne smykker efter indbrud

Klageren havde en familieforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over selskabets erstatningsopgørelse efter et indbrud, hvor fire smykker blev stjålet: en guldarmring fra Italien, et Bismark guldarmbånd, en guldring med en perle og to diamanter, og et Ancher sølvarmbånd. Klageren henviste til en vurdering fra en guldsmed, der ansatte smykkernes samlede værdi til 34.204 kr., mens selskabet havde opgjort erstatningen til 16.109,79 kr. Selskabet anførte, at erstatningen for guldarmringen fra Italien var opgjort skønsmæssigt baseret på en vurdering fra deres guldsmed, mens de for de øvrige tre smykker havde anerkendt klagerens guldsmeds vurdering, men fratrukket en genleveringsrabat.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at Alka skulle ændre sin vurdering af smykkerne til hendes guldsmeds vurdering, da to af smykkerne var arvesmykker og unikke.

Selskabets argumenter

• Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 37 om, at en genstands værdi ansættes til genanskaffelsesprisen med rimeligt fradrag for værdiforringelse.
• Selskabet anførte, at de ikke var forpligtet til at udrede større erstatning end den lidte skade.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at den sikrede har bevisbyrden for rigtigheden af kravet og skal kunne dokumentere/sandsynliggøre at have haft de stjålne genstande.
• Selskabet anførte, at de havde ret til at genlevere de stjålne genstande eller udbetale en kontanterstatning baseret på nyværdien med fradrag for genleveringsrabat.
• Selskabet anførte, at de havde accepteret klagerens dokumentation og guldsmeds vurdering for hovedparten af smykkerne, med undtagelse af den italienske armring.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at den italienske armring havde en højere værdi end den af selskabet skønsmæssigt fastsatte. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets oplysning om, at smykker tilsvarende de stjålne kunne genleveres til de oplyste priser hos en af selskabet anvist forhandler, og kunne derfor ikke kritisere selskabets erstatningsopgørelse. Klageren fik derfor ikke medhold.