Tvistsag om erstatningsopgørelse for stjålne smykker og ure

De forsikrede, der var dækket af en indboforsikring, indbragte en sag mod LB Forsikring A/S (Runa Forsikring) vedrørende erstatningsopgørelsen for flere stjålne smykker og ure efter et indbrud den 16. november 2019. Tvisten omhandlede især værdien af syv specifikke genstande, hvor de forsikrede mente, at selskabets udbetalte erstatning var for lav i forhold til en uafhængig guldsmeds vurdering.

De forsikrede påstod, at selskabet skulle betale de værdier, som deres uafhængige guldsmed havde vurderet. Guldsmedens vurderinger var baseret på fotos og de forsikredes detaljerede beskrivelser af karat og lødighed. De fremhævede betydelige forskelle mellem guldsmedens vurderinger og selskabets skøn for genstande som et dameur i guld, et Ludvig Steinmetz lommeur, en kraftig guldkæde omdannet til armbånd, en guldkæde i skønvirkestil, en perlekæde, et Mærke1 guldur og et guldarmbånd. For Ludvig Steinmetz-uret henviste de til et lignende ur solgt for 45.975 DKK på et udenlandsk auktionshus.

LB Forsikring A/S fastholdt, at bevisbyrden for kravets eksistens og størrelse påhvilede de forsikrede, hvilket også fremgik af forsikringsbetingelsernes punkt 22.A. Selskabet anførte, at guldsmedens vurderinger var utilstrækkelige, da de var foretaget efter tyveriet og udelukkende baseret på de forsikredes beskrivelser og utydelige fotos uden fysisk inspektion. Derfor havde selskabet foretaget skønsmæssige vurderinger på grund af manglende dokumentation for karat, vægt og andre specifikationer. Selskabet havde allerede udbetalt 246.674,90 DKK i alt, inklusive renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i sagen.

Begrundelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og begrundede dette med flere forhold:

• Bevisbyrde: Det følger af almindelige forsikringsretlige principper, og af forsikringsbetingelsernes punkt 22.A, at det er den, der rejser et krav, der skal bevise kravets rigtighed og størrelse. Ved tyveri af genstande af høj værdi stiger kravet til dokumentation i takt med beløbets størrelse og genstandenes værdi.
• Utilstrækkelig dokumentation:
  • De fremlagte fotos af de stjålne genstande var ikke tilstrækkeligt tydelige til at fastslå karat, lødighed og andre specifikationer.
  • Vurderingerne fra guldsmed1 og guldsmed2 var udarbejdet efter tyveriet og var ikke baseret på en fysisk vurdering af de stjålne genstande. Disse vurderinger dokumenterede derfor ikke i tilstrækkelig grad, at smykkernes værdi oversteg den erstatning, selskabet havde udbetalt.
  • Klagerne havde ikke fremlagt kvitteringer for køb af genstandene.
• Specifikke genstande:
  • Armbånd (lavet af lommeurkæde): Nævnet lagde vægt på, at selskabet ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 1.I.c kan genlevere genstande, der er mindst 2 år gamle, eller udbetale kontanterstatning svarende til den pris, selskabet skal betale hos en anvist leverandør.
  • Ludvig Steinmetz lommeur: Klagerne havde ikke dokumenteret, at det stjålne ur svarede til det ur, der blev solgt for 7.500 amerikanske dollars ved et udenlandsk auktionshus. Nævnet bemærkede, at uret før tyveriet, den 3. marts 2017, var vurderet til 3.000 DKK hos auktionshus1. Selskabets erstatning på 8.000 DKK blev derfor anset for rimelig.
  • Perlekæde: Klagerne havde ikke dokumenteret, at der var tale om akoya-perler, eller at låsen var af hvidguld.

Det, som klagerne i øvrigt har anført, kunne ikke føre til et andet resultat.