Afslag på pantrykning for banklån – krav om realkreditinstitut

En borger, der modtog boligydelse som lån, ønskede at optage et lån i et pengeinstitut med sikkerhed i sin ejendom. Efter anmodning fra pengeinstituttet bad borgeren kommunen om at lade sit pant rykke tilbage for det nye lån.

Kommunen afslog anmodningen. Begrundelsen var, at kommunen kun kunne rykke tilbage for lån ydet efter reglerne i realkreditloven, hvilket krævede, at udlånsinstituttet var godkendt af Finanstilsynet og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. Boligstøtteloven § 38. Da pengeinstituttet ikke var godkendt til at drive realkreditvirksomhed, kunne kommunen ikke imødekomme anmodningen.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og fandt, at kommunen hverken var forpligtet eller berettiget til at rykke sit pant for andre lån end dem, der udtrykkeligt var nævnt i Boligstøtteloven § 38. Borgeren klagede herefter til Ankestyrelsen, idet han mente at have ret til at omprioritere sit hus. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare kravene i Boligstøtteloven § 38 for pantebrevsrykkelse.

Ankestyrelsen afgjorde, at kommunen ikke skulle lade sit pant rykke tilbage. Begrundelsen var, at det lån, borgeren ønskede at optage i pengeinstituttet, ikke var et lån ydet efter reglerne i realkreditloven.

Det fremgår af Boligstøtteloven § 38, at kommunen kun skal tillade pantebrevsrykkelse for lån, der ydes efter reglerne i realkreditloven, nu lov om realkredit og realkreditobligationer m.v. Dette gælder i specifikke tilfælde, herunder når pantet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 procent, eller når lånet optages til indfrielse af eksisterende lån under visse betingelser.

Med