Boligydelse - Lejeaftale - Formål om højere boligstøtte - Særlige forhold

En førtidspensionist ønskede at flytte til en mere passende bolig i stueplan tættere på familien. Da hun ikke havde økonomisk mulighed for at købe en andelsbolig, købte hendes datter boligen og udlejede den til pensionisten. Den nye husleje var ca. 3.500 kr. højere årligt end i den tidligere bolig.

Kommunen traf oprindeligt afgørelse om boligydelse, men ændrede den senere til knap 1.200 kr. månedligt. Begrundelsen var, at lejeaftalen ifølge kommunen var omfattet af boligstøttelovens § 15, 2. punktum, da den var tilrettelagt med henblik på at opnå højere boligstøtte.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, da de ikke fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejeaftalen var tilrettelagt med dette formål. Nævnet lagde vægt på pensionistens ønske om en mere hensigtsmæssig bolig og nærhed til familien. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse. De fandt, at der ikke var særlige forhold, der sandsynliggjorde, at lejeaftalen primært var tilrettelagt med henblik på at opnå højere boligstøtte efter Boligstøtteloven § 15, 2. punktum.

Ankestyrelsen lagde vægt på:

• Pensionistens helbredsmæssige grunde til at ønske en bolig i stueplan og nærhed til familien, hvilket kommunen ikke havde bestridt.
• Den nye husleje oversteg kun den tidligere med knap 300 kr. om måneden.
• Den omstændighed, at pensionisten havde undersøgt sine købsmuligheder, og at flytningen medførte en forhøjelse af boligydelsen, var ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at flytningen primært var tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte.