Sygeforsikringen "danmark" - Afslag på medforsikring af adoptivbarn uden helbredsoplysninger
Dato
18. december 2013
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Sygdom
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
danmark, Sygeforsikringen
Dokument
Lovreferencer
Klageren havde en sygeforsikring i Sygeforsikringen "danmark" og klagede over, at selskabet havde afvist at optage hendes adoptivdatter uden afgivelse af helbredsoplysninger.
Sagens omstændigheder
- Klageren blev indmeldt i selskabet den 15. februar 2009.
- Den 4. februar 2010 blev hun mor til et adoptivbarn, der var født den 19. marts 2007.
- Selskabet afviste optagelse uden helbredsoplysninger, da barnets fødselsdato lå før klagerens medlemskab.
Klagerens påstande
- Klageren anførte, at hun først blev mor til sit adoptivbarn den 4. februar 2010 og ikke kendte til barnets eksistens før sin indmeldelse i forsikringen.
- Hun mente, at det var diskrimination af adoptivforældre og deres børns rettigheder, at selskabet kalkulerede med barnets fødselsdato.
Selskabets argumenter
- Selskabet henviste til sine generelle forsikringsbetingelser §§ 1.2.1 og 1.2.2, hvoraf det fremgår, at børn under 16 år kan medforsikres gratis, hvis de "fødes ind på policen", dvs. hvis barnets fødselsdato er senere end medlemskabets start.
- Selskabet anførte, at reglerne gælder for alle børn, uanset om der er tale om adoptivbørn eller biologiske børn.
- Selskabet henviste til, at klageren havde modtaget en police med de generelle forsikringsbetingelser og at betingelserne for medforsikring af børn var omtalt i medlemsbladet d-nyt.
Nævnet fandt, at klagerens datter var født før klagerens indmeldelse i forsikringsordningen. Da det ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 1.2.2 kun er medlemmers nyfødte børn, der kan medforsikres gratis uden afgivelse af helbredsoplysninger, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at optage klagerens datter uden afgivelse af helbredsoplysninger. Derfor fik klageren ikke medhold.
Lignende afgørelser