Afvisning af dækning for skimmelskade trods tidligere anerkendelse af problematik i tagkonstruktion.

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring i LB Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække skimmelforekomster i tagkonstruktionen og i værelser på 1. sal.

Sagens baggrund

Ejendommen er opført i 1907, og klageren overtog den i 2000 på baggrund af en tilstandsrapport. Tilstandsrapporten indeholdt et forbehold vedrørende den lukkede del af tagkonstruktionen, da det ikke var muligt at besigtige den.

Klageren anmeldte i 2009, at der var konstateret for høj fugtighed og skimmelsvamp i den åbne del af tagkonstruktionen. Hussvamp Laboratoriet anbefalede at identificere og fjerne fugtkilden, forbedre ventilationen og fjerne skimmelsvampen.

Selskabet afviste først dækning, men dækkede senere udskiftningen af en utæt loftlem.

I 2013 henvendte klageren sig igen, da der stadig var skimmelforekomster. Selskabet afviste igen dækning, idet de mente, at der ikke var tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. vilkårenes punkt 3.10, da skimmelen ikke nævneværdigt nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed. Selskabet henviste til, at spærene var de originale fra 1907, og at skimmel var normalt forventeligt i så gamle konstruktioner.

Klageren klagede til den klageansvarlige og henviste til Hussvamp Laboratoriets undersøgelse, der viste en uacceptabel høj kimbelastning og en sundhedsskadelig art. Klageren anførte, at problemet havde udviklet sig, så værelset under kimningen ikke kunne bruges.

Selskabet foretog en genbesigtigelse med Hussvamp Laboratoriet, der konstaterede, at fugtniveauet var faldet, men at der stadig var et højere niveau af skimmelsvamp end forventeligt. En efterfølgende klimaundersøgelse viste, at værelserne på 1. sal var påvirket af skimmelrelaterede partikler.

Selskabet fastholdt afvisningen og anførte, at det var mest sandsynligt, at årsagen til skimmelen skulle findes i ophobninger i støvet, og at der ikke var årsagssammenhæng med den tidligere udbedrede loftlem. Selskabet henviste også til, at klageren havde boet i ejendommen i mere end 10 år, og at ejerskifteforsikringen alene dækker skader, der var til stede ved overtagelsen.

Parternes argumenter

Klageren krævede, at selskabet medvirkede til at kortlægge problemets omfang, fjerne skimmelsvampen og foretage de nødvendige ændringer for at forhindre, at den kom igen. Klageren anførte, at skaden var anmeldt rettidigt i 2009, men at de iværksatte foranstaltninger var utilstrækkelige, og at selskabet derfor var ansvarlig for den yderligere udvikling af skaden.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at der var sket et fald i fugtigheden siden 2009, og at ventilationen var god. Selskabet mente, at årsagen til det forhøjede skimmelniveau i værelserne skyldtes støvaflejringer, og at der ikke var årsagssammenhæng med den tidligere anmeldte skade. Selskabet anførte desuden, at ejerskifteforsikringen var ophørt på tidspunktet for anmeldelsen af skimmelgener i værelserne.

Nævnets afgørelse

Ankenævnet fandt, at det ikke var bevist, at skimmelforekomsten på overtagelsestidspunktet var af et sådant omfang og af en sådan intensitet, at det i sig selv udgjorde en skade i forsikringsbetingelsernes forstand. Måleresultaterne talte ikke i sig selv herfor. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning som sket.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.