SEB Pension: Afslag på fulde ydelser trods førtidspension

Sagen drejer sig om en forsikret, der er omfattet af en erhvervsevnetabsdækning i SEB Pension. Hun klager over, at selskabet har afvist at bevilge fulde ydelser, efter hun er blevet tilkendt offentlig førtidspension.

Sagens baggrund

Klageren, født i 1961 og ufaglært, blev sygemeldt i september 2002 efter et motorcykeluheld, der medførte brud på halshvirvelsøjlen og venstre arm, hjernrystelse og en ledbåndsskade i venstre knæ. Hun var selvstændig med en kiosk, som hun måtte afhænde i oktober 2004.

Selskabet bevilgede fulde ydelser fra 2002 til 1. april 2007, hvorefter de bevilgede halve ydelser. Selskabet vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mellem halvdelen og 2/3, men ikke med mindst 2/3, som krævet for fulde ydelser ifølge forsikringsbetingelserne.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte i 2006 klagerens erhvervsevnetab til 50 % og den varige méngrad til 30 %.

Kommunen visiterede klageren til fleksjob pr. 1. august 2004, og hun blev senere tilkendt offentlig førtidspension med virkning fra 1. august 2010. Kommunen begrundede førtidspensionen med, at klagerens arbejdsevne ikke kunne forbedres på grund af varige mén og skånebegrænsninger efter ulykken. En neuropsykologisk undersøgelse fra 2010 viste middelsvære forstyrrelser af arbejdshukommelsen og simultankapaciteten.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at hendes tilstand var væsentligt forværret siden skaden, og at kommunens bevilling af førtidspension var baseret på en lægefaglig vurdering af hendes helbred. Hun fremhævede, at hun havde forsøgt at forblive på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at tabe sig, men at skaden og dens følger havde umuliggjort dette.

Selskabet anførte, at klagerens helbredsbegrænsninger ikke udelukkede deltidsbeskæftigelse, og at hun tidligere havde fungeret i fleksjob med 15-20 timer ugentligt. Selskabet mente, at bevillingen af førtidspension var baseret på flere forhold end de rent helbredsmæssige, og at klageren havde udvist modvillighed omkring søgning af fleksjob. Selskabet henviste også til, at Arbejdsskadestyrelsen kun havde tilkendt klageren 50 % erhvervsevnetab.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet pr. 1/4 2007 alene havde bevilget hende halve ydelser. Klageren fik derfor ikke medhold.