Afgørelse vedrørende afslag på udbetaling af supplerende førtidspension
Dato
2. december 2013
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Arbejdsmarkedsp
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Pension Danmark
Dokument
Klageren er omfattet af en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark og klager over, at selskabet har afvist at udbetale supplerende førtidspension.
Sagens omstændigheder
Klageren blev tilkendt offentlig førtidspension i 2005, før hun blev omfattet af dækningen for supplerende førtidspension i 2007. Selskabet henviste til, at klageren blev tilkendt offentlig førtidspension, inden forsikringsdækningen trådte i kraft, men bevilgede opsparingssikring (præmiefritagelse).
Klageren anfører, at hun i forbindelse med sin ansøgning om førtidspension fik bekræftet af PensionDanmark, at hun havde en dækning med supplerende førtidspension, og at hun efterfølgende modtog afslag på sin ansøgning.
Selskabet bemærker, at klageren blev medlem af PensionDanmark i 1997, og at hendes pensionsordning omfattede forsikringer ved førtidspension, visse kritiske sygdomme og dødsfald. I 2005 fik klageren udbetalt en invalidesum og opsparingssikring efter at være blevet tilkendt offentlig førtidspension. I 2007 blev klageren ansat i et fleksjob, og der blev igen indbetalt pensionsbidrag til PensionDanmark. Selskabet fastholder, at klageren ikke er berettiget til udbetaling af supplerende førtidspension, da den offentlige førtidspension alene blev gjort hvilende og ikke var en ny tilkendelse.
Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet henviste til forsikringsbetingelsernes § 16, stk. 16, og fandt at klageren ikke havde ret til supplerende førtidspension, da forsikringen først trådte i kraft efter, at hun blev tilkendt offentlig førtidspension.
Lignende afgørelser