Nordea Pension: Afvisning af præmiefritagelse og invalidepension efter ophør af tidligere bevilget dækning

Klageren har en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension og klager over selskabets afvisning af at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter den 1/9 2011. Selskabet havde tidligere ydet præmiefritagelse og invalidepension fra den 1/10 2007 til den 1/9 2011, men afviste yderligere dækning med henvisning til, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat til halvdelen eller mindre.

Sagens baggrund

Klageren, født i 1979, har haft forskellige ansættelser inden for butiks- og restaurationsbranchen samt som finanselev. Hun blev sygemeldt i 2007 på grund af helbredsmæssige gener efter en blodprop i benet, hvorefter hun ansøgte om præmiefritagelse og invalidepension, hvilket blev bevilget af selskabet.

I februar 2009 meddelte selskabet, at klageren fortsat havde ret til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension frem til forsikringens udløb i 2044, med forbehold for opfølgning på hendes helbredssituation ca. hvert 2. år. Ved brev af 25/5 2011 oplyste selskabet, at præmiefritagelsen og udbetalingen ville ophøre pr. 1/9 2011, da den generelle erhvervsevne ikke fandtes at være nedsat med mindst halvdelen.

Tidligere behandling i Ankenævnet

Klageren indbragte sagen for nævnet i 2011 (sagsnummer 81.668). Nævnets flertal fandt det ikke godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/9 2011, mens et mindretal fandt det godtgjort. Klageren fik ikke medhold.

Genoptagelse af sagen

Efterfølgende anmodede klageren selskabet om at genoptage sagen og fremlagde et notat vedrørende en arbejdsmarkedsrettet psykologisk undersøgelse. Selskabet fastholdt sin tidligere afgørelse efter fornyet gennemgang af sagen.

Klagerens argumenter

Klageren fremhæver konklusioner fra den psykologiske undersøgelse, der vurderer hendes funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet som svært og varigt nedsat i ethvert erhverv som følge af kronisk smertesyndrom. Hun henviser også til, at der ikke er andre erhverv, der ville kunne være mere skånende for hende. Klageren mener, at disse udsagn sammen med tidligere lægerapporter tydeligt viser, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mere end 50%.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholder, at der ikke er sket en dokumenteret ændring af klagerens helbredstilstand siden Ankenævnets tidligere kendelse. Selskabet mener, at den psykologiske undersøgelse ikke dokumenterer en forværring, og at der er diskrepans mellem klagerens beskrivelse af sit funktionsniveau og oplysninger fundet på internettet om hendes frivillige arbejde. Selskabet vurderer, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat på grund af kroniske smerter, men at det ikke er sandsynliggjort, at smerterne berettiger til et generelt erhvervsevnetab på halvdelen eller mere.

Efter en gennemgang af sagen, herunder de senest fremlagte oplysninger, finder nævnets flertal det fortsat ikke godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder i forsikringsbetingelsernes forstand. Flertallet kan derfor ikke kritisere, at selskabet som sket har afvist at yde forsikringsdækning efter den 1/9 2011.

Nævnets mindretal finder i overensstemmelse med udtalelsen i kendelse 81.668 af 5/11 2012 fortsat, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med halvdelen.

I overensstemmelse hermed bestemmes:

Klageren får ikke medhold.