Nordea Pensions afslag på invalidepension efter ophør af tidligere udbetalinger

Klageren havde en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension. Selskabet havde tidligere ydet præmiefritagelse og udbetalt invalidepension fra den 1/10 2007 til den 1/9 2011, men afviste herefter at fortsætte dækningen, da de vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad.

Klageren er født i 1979 og har haft forskellige ansættelser inden for bl.a. butiks- og restaurationsbranchen. Umiddelbart før sygemeldingen var hun ansat som finanselev. I november 2007 ansøgte hun om præmiefritagelse og invalidepension pga. helbredsmæssige gener efter en blodprop i venstre ben i januar 2007.

Selskabet bevilgede præmiefritagelse og invalidepension fra den 1/10 2007, men meddelte i maj 2011, at ydelserne ville ophøre pr. 1/9 2011.

Til brug for sagens behandling modtog selskabet lægelige og kommunale oplysninger, herunder:

• En generel helbredsattest fra klagerens egen læge fra maj 2008, der beskrev hendes sygehistorie, herunder et tidligere brud på venstre overarm, knæproblemer og en dyb årebetændelse i 2007. Lægen nævnte også, at klageren havde problemer med at klare sig på arbejdsmarkedet og var henvist til psykolog.
• En speciallægeerklæring fra en karkirurg fra august 2008, der konkluderede, at klagerens gener ikke kunne forklares ud fra objektive fund.
• En socialmedicinsk speciallægeerklæring fra december 2008, der vurderede, at klagerens funktionsevne var varigt nedsat pga. en kronisk smertetilstand og psykiske belastninger.
• Kommunale sagsakter, der viste, at klageren fra februar 2009 var visiteret til fleksjob og ansat som sekretær med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.
• En arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra april 2011, der beskrev klagerens kroniske smerter i venstre læg og knæ.
• En reumatologisk speciallægeerklæring fra oktober 2011, der konkluderede, at der ikke var en reumatologisk forklaring på smerterne i venstre læg.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, da hun var uenig i selskabets afgørelse. Hun anførte, at hun hverken havde fået det bedre, og at speciallægen bekræftede, at hendes smertetilstand ville give hende problemer i næsten ethvert job. Hun mente desuden, at der var en tastefejl i en rapport, der vedrørte timetallet, hvilket hun vurderede var væsentligt for selskabets afgørelse.

Selskabet fastholdt deres afgørelse og anførte, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen efter den 1. september 2011. De henviste til, at speciallægeundersøgelserne havde vist bedring i klagerens tilstand, og at de sparsomme fund ikke kunne begrunde et tilstrækkeligt erhvervsevnetab. Selskabet gjorde desuden opmærksom på, at kommunens afgørelse om fleksjob ikke var afgørende for deres vurdering.

Nævnets flertal fandt, at det efter en gennemgang af parternes indlæg og sagens bilag, herunder de fremlagte lægelige og kommunale oplysninger, ikke var godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/9 2011. Derfor kunne flertallet ikke pålægge selskabet at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter denne dato. Klagerens øvrige anførsler kunne efter flertallets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Nævnets mindretal fandt det godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/9 2011, og at selskabet derfor ikke var berettiget til at afvise at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter denne dato.

Efter stemmeafgivningen blev det besluttet, at klageren ikke får medhold.