Afvisning af invalidepension og præmiefritagelse efter hjernerystelse og efterfølgende ulykke

Klageren er omfattet af en pensionsordning i Nordea Pension og klager over, at selskabet har afvist at bevilge præmiefritagelse og udbetale invalidepension. Selskabet har efterfølgende bevilget præmiefritagelse og invalidepension i perioden 1/1 2009 til 1/6 2010, men tvisten angår, om klagerens erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter 1/6 2010.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1969, er uddannet datamatiker. I 2004 pådrog han sig en hjernerystelse ved et cykelstyrt og var sygemeldt frem til januar 2005. En neuropsykologisk undersøgelse fra 2005 viste tegn på hurtig udtrætning og koncentrationsbesvær som følge af hjernerystelsen, men uden mistanke om varige skader.

I 2008 var klageren i virksomhedspraktik, hvor det blev konstateret, at hans koncentration var bedst først på dagen. Praktikken resulterede i en visitation til fleksjob fra august 2008 med 20 timer om ugen, senere nedsat til 15 timer. I september 2008 var klageren udsat for et trafikuheld.

En neurokirurgisk speciallægeerklæring fra 2010 beskrev en væsentlig reduktion i klagerens funktionsniveau efter flere ulykker. Lægen fandt et misforhold mellem klagerens evne til at cykle og problemer med et kontorjob. En neuropsykologisk undersøgelse fra 2011 viste kognitive dysfunktioner og mental udtrætning. En psykiatrisk speciallægeerklæring fra 2011 konkluderede, at klageren lider af panikangst, hvilket forværrer hans tilstand.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anfører, at klagerens helbredsmæssige gener medfører, at hans erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder siden tilkendelsen af fleksjob. Advokaten fremhæver, at klageren ikke er i stand til at deltage i genoptræning af de kognitive funktioner, og at hans syn på årsagssammenhænge kan være en del af hans lidelse.

Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen. Selskabet henviser til, at klageren har præsteret 20 timers effektiv arbejdstid trods sine gener, og at der er sket en bedring i hans helbredstilstand. Selskabet mener, at klageren er i stand til at arbejde mere end halvdelen af en almindelig arbejdsuge med de nødvendige skånehensyn.

Nævnet fandt, efter en gennemgang af sagen og oplysningerne om klagerens helbredsmæssige forhold, at det ikke var bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, vurderet i henhold til de gengivne forsikringsbetingelser. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning efter den 1/6 2010. Klageren fik derfor ikke medhold.