Tvist om pro rata-erstatning efter færdselsuheld: Spørgsmål om reel bruger af forsikret køretøj

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over størrelsen af den erstatning, Topdanmark Forsikring A/S har udbetalt efter et færdselsuheld den 8. september 2012.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren har en bilforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S.
• Efter et færdselsuheld udbetalte selskabet en pro rata-erstatning.
• Selskabet begrundede dette med, at klagerens to sønner reelt bruger bilen, og at præmien derfor skulle have været højere.
• Klageren bestrider, at sønnerne er de reelle brugere af bilen.

Parternes argumenter

• Klageren: Anfører, at hun var ude for en ulykke, hvor nogle unge mennesker smed en sækkevogn foran bilen. Hun erkender, at hendes sønner lejlighedsvis bruger bilen, primært for at hjælpe med at bringe de yngste børn til og fra skole, og at den ene søn står for vedligeholdelse, da han er uddannet inden for autobranchen. Hun bestrider, at hendes sønner er de primære brugere af bilen.
• Topdanmark Forsikring A/S: Selskabet henviser til, at klagerens søn anmeldte uheldet og at taksator fandt fakturaer i bilen, der indikerede, at sønnerne var primære brugere. Selskabet har tilbudt at betale reparationen pro rata, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2. Selskabet bemærker, at præmien ville have været væsentligt højere, hvis forsikringen var tegnet i sønnernes navne. Selskabet har oplyst, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for køb og vedligeholdelse af bilen.

Nævnet udtaler, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der har ret ud fra de oplysninger, der foreligger i sagen. Dette vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet. I givet fald må bevisførelsen ske ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 4, stk. 1, at nævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Konklusion

Nævnet kan ikke afgøre sagen.