Sag om pro rata-erstatning efter totalskade på bil grundet urigtige oplysninger om brugerforhold
Dato
14. juni 2010
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Auto
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Tryg Forsikring
Dokument
Klageren havde tegnet en bilforsikring i TrygVesta Forsikring A/S og klagede over størrelsen af den erstatning, som selskabet havde udbetalt efter en totalskade den 21. september 2007.
Sagens omstændigheder
Selskabet udbetalte pro rata-erstatning, da de mente, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om brugerforholdet ved forsikringens tegning. Selskabet anførte, at klagerens søn, født i 1988, var fast bruger af bilen.
Selskabet forklarede, at klagerens søn havde købt bilen den 22. februar 2007, men bilen blev registreret med faderen som ejer. Selskabet fik oplyst, at sønnen brugte bilen, og registrerede ham som bruger. Bilen blev afmeldt den 14. marts 2007, men allerede den 16. marts 2007 blev den indregistreret igen til H.K., som angiveligt var fætter til klagerens søn. Selskabet fastsatte præmien lavere grundet H.K.'s alder. Ifølge en slutseddel var det sønnen, der solgte bilen til H.K.
Bilen var blevet ombygget med alufælge, mørktonede ruder, sportsudstødning, læderkabine og et stort stereoanlæg. Den 8. juni 2007 var bilen involveret i et færdselsuheld, og værkstedet oplyste, at kontaktpersonen var klagerens søn. Den 24. maj 2007 var der et ønske om at forsikre bilen til sønnen, men dette blev afvist den 15. juni 2009 grundet hans alder. Den 21. juni 2007 blev bilen solgt fra H.K. til klageren, sønnens mor.
Ved uheldet den 21. september 2007 var det klagerens søn, der var fører af bilen. Ved takseringen fremstod sønnen som ejer af bilen og varetog kontakten til værkstedet og taksator. Sønnen rykkede gentagne gange for udbetaling af erstatningsbeløbet og bad om lov til at beholde bilens stereoanlæg.
Selskabet vurderede, at sønnen havde fuld råderet over bilen i hele perioden, og at de skiftende indregistreringer var foretaget for at opnå den lavest mulige præmie. Selskabet beregnede erstatningen pro rata baseret på den korrekte præmie, der ville have været gældende med sønnen som bruger.
Nævnet fandt, at der ikke var anledning til at kritisere, at selskabet havde lagt til grund, at klagerens søn var bilens reelle bruger, og at selskabet ville have opkrævet en højere præmie, hvis dette var blevet oplyst. På baggrund heraf kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde udbetalt pro rata-erstatning.
Konklusion
Klagen blev ikke taget til følge.
Lignende afgørelser