Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren havde en motorforsikring i If Skadeforsikring og klagede over, at selskabet havde meddelt SKAT, at hans bil var totalskadet, og han ønskede at få ophævet blokeringen i Centralregistret for Motorkøretøjer.
Selskabet konstaterede i forbindelse med en kaskoskade, der ikke var dækningsberettigende, at klagerens bil var totalskadet, idet reparationsomkostningerne oversteg bilens handelsværdi inden skaden. Selskabet afmeldte derfor bilen i Centralregistret for Motorkøretøjer og anmodede SKAT om at blokere registreringsnummeret, så der ikke kunne udstedes genpart af registreringsattesten.
Klageren påkørte en anden bil, hvorved hans bil blev erklæret totalskadet af If. If Forsikring ville ikke udbetale erstatning, da klageren kørte under frakendelsesperiode af kørekort. Klageren bad om at få bilen udleveret, så han selv kunne sørge for at få den repareret. Da han fik bilen, havde If's taksator påstemplet, at der skulle betales ny afgift, hvis bilen igen skulle ud at køre. Klageren var uforstående overfor, at If fastholdt denne påtegning, da If ikke havde udbetalt nogen former for erstatning.
Klageren ønskede, at If Forsikring sørgede for at få slettet/ophævet den påtegning, som de fejlagtigt havde fået lavet, så han selv kunne sørge for reparation og derved få sin bil tilbage at køre i.
Selskabet anførte, at klagen ikke kunne tages til følge. Selskabet henviste til, at klageren havde ført køretøjet uden at have lovbefalet kørekort, hvorfor dækningen over kaskoforsikringen blev afvist. Samtidig havde taksatoren konstateret, at skaden på klagerens køretøj oversteg toldreglernes grænse for reparation, hvorfor køretøjet blev totalskadet, og selskabet indsendte blokering til SKAT. Selskabet henviste til, at når reparationsgrænsen er overskredet, skal selskabet sende meddelelsen til SKAT, idet reparation af køretøjet ikke må finde sted, uden at der erlægges ny registreringsafgift. Selskabet mente derfor, at de havde fulgt toldreglerne og ikke kunne imødekomme klagerens ønske om at slette/ophæve blokeringen i SKAT.
Selskabet henviste desuden til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at forsikringen ikke dækker skade, der er indtrådt, mens køretøjet blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort.
Ankenævnet gav ikke klageren medhold.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at udbedringsudgifterne oversteg 65 % af bilens handelsværdi. I en sådan situation skal selskabets taksator inddrage registreringsattesten og foretage afmelding af køretøjet, hvorefter registreringsattesten skal indsendes til SKAT med oplysning om, at genopbygning ikke kan foretages, uden at der skal erlægges ny registreringsattest. Dette gælder, uanset om skaden er dækningsberettigende eller ej. Det er således ikke muligt for klageren selv at reparere bilen og dermed undgå ny afgiftsberigtigelse. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.


Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin bilforsikring efter en bilbrand i november 2020, hvor bilen udbrændte fuldstændigt. Forsikringstageren anmeldte skaden telefonisk den 12. november 2020 og søgte fuld dækning for både bil og indbo.
Klageren oplyste oprindeligt, at bilen brændte under kørsel på vej hjem, efter røg opstod under passagersædet. Bilen blev erklæret totalskadet.
| Detalje | Beskrivelse |
|---|
Afgiftssatser i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
Danske turister risikerer dyre bøder i Italien, hvis de overser skilte til ZTL-zoner, og kravene kan blive opkrævet op til ti år efter forseelsen.
| Årgang | 2008 |
| Kilometerstand | 415.063 km |
| Handelsværdi | 90.000 kr. |
| Udbedringsudgifter | 671.366,41 kr. |
Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Deres undersøgelser afdækkede flere uoverensstemmelser i klagerens forklaringer:
Selskabet konkluderede, at de ikke havde tillid til anmeldelsen på grund af de modstridende forklaringer og bilens forudbestående fejl i forhold til dens værdi.
Klageren indbragte sagen for selskabets kvalitetsafdeling og fastholdt, at bilen ikke havde væsentlige fejl, og at der ikke var bedt om udskiftning af motorstyring. Klageren forklarede ruteændringen med et ønske om at se på reoler og afviste, at der var tale om en omvej. Vedrørende tankning erkendte klageren at have taget fejl af tid og sted, men henviste til bankudskrifter som bevis for tankning dagen før. Klageren kritiserede selskabet for ikke at have foretaget en teknisk brandundersøgelse fra starten.
Efter sagen blev sat i bero, blev der foretaget en fælles brandteknisk undersøgelse af bilen. Denne undersøgelse konkluderede, at der "intet, der taler for, at branden er forårsaget af bilens elektriske eller mekaniske dele, herunder varmen fra udstødningssystemet, og det er ikke muligt at påvise brandårsagen". Undersøgelsen indikerede, at branden sandsynligvis havde sin primære udvikling i kabinen. Klagerens repræsentant anførte dog, at fotos viste elektriske skader, der kunne indikere en lysbue som årsag.
Selskabet fastholdt sin afvisning af erstatningspligten, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og de nye oplysninger ikke ændrede ved konklusionen.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning under e...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Gjensidige Forsikrings afvisning af dækning for en bilskade og en ...
Læs mere