Topdanmark Forsikring A/S: Afvisning af dækning efter færdselsuheld grundet tvivl om hændelsesforløb

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning under en bilforsikring efter en anmeldt færdselsulykke. Klageren søger erstatning eller reparation af sin bil, som selskabet har erklæret totalskadet.

Sagens baggrund og forløb

Klageren havde tegnet en autoforsikring med kasko- og ansvarsdækning hos Topdanmark. Den 15. august 2016 anmeldte klageren en påkørsel af en anden bil. Selskabet anmodede om en skadeanmeldelse og en skitse af uheldsstedet fra begge parter. Den 30. september 2016 meddelte Topdanmark afslag på erstatning, da de ikke kunne anerkende forsikringsbegivenheden.

Efterfølgende forsøgte klageren, både via advokat og direkte, at få sagen revurderet. Klageren fandt det uprofessionelt, at selskabet lagde til grund, at modpartens bil havde holdt stille, da klageren havde forklaret omstændighederne. Topdanmark fastholdt dog sin afgørelse den 25. august 2017, idet de henviste til, at deres undersøgelser og objektive fund ikke stemte overens med klagerens oplysninger. En interesseorganisation henvendte sig også til selskabet for indsigt i sagen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens hovedpåstand var, at selskabet skulle anerkende forsikringsbegivenheden og udbetale erstatning eller dække reparationen af hans bil. Han udtrykte frustration over, at bilen var erklæret totalskadet, hvilket ville medføre betaling af ny afgift, hvis han selv ønskede at reparere den.

Topdanmark argumenterede for, at det påhvilede klageren at sandsynliggøre en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabets skadeinspektør foretog en grundig undersøgelse af begge biler, som afslørede flere uoverensstemmelser med klagerens og modpartens forklaringer:

• Modpartens bil: Fremstod i dårlig vedligeholdelsesstand med ridser og skrammer. Skadeinspektøren konstaterede lodrette ridser/spor i lakken, hvilket indikerede, at bilen havde stået stille ved påkørslen. Derudover var der fem mærker på fordøren, hvoraf tre var dobbelte, hvilket antydede, at modpartens bil var påkørt to gange.
• Klagerens bil: Manglede forkofanger og kølergitter, hvilket umuliggjorde undersøgelse af de primære kollisionsdele. Bilen var i dårlig vedligeholdelsesstand og havde kørt over 415.000 km. Skader på klagerens bil (højre forskærm og motorhjelm) tydede på en frontal påkørsel af en næsten eller helt stillestående genstand, ikke en bevægende.
• Motorfejl: En motortester viste permanente fejl i kølesystemet og recirkulationsventilen fra februar/marts 2016. En olieanalyse påviste glykol (kølervæske) i motorolien, hvilket indikerer utæthed i kølesystemet (f.eks. toppakning) og forøget slid i motoren – en kostbar reparation.

På baggrund af disse fund konkluderede selskabets skadeinspektør, at skaderne på begge biler var forvoldt forsætligt, og at skaderne på klagerens bil derfor ikke var dækningsberettigende i henhold til Forsikringsaftaleloven § 18. Selskabet fastholdt desuden, at de var forpligtet til at afmelde en totalskadet bil.

Ankenævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Begrundelse for afvisning af dækning

Nævnet finder, at de fremlagte undersøgelser og omstændighederne omkring den anmeldte hændelse er så særegne, at selskabet har skabt tilstrækkelig tvivl om rigtigheden af klagerens beskrevne hændelsesforløb. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning.

Nævnet har lagt vægt på følgende fund fra selskabets skadeinspektørs rapport:

• Modpartens bil: Undersøgelsen viste tegn på, at bilen havde holdt helt stille, da den blev påkørt. Dette understøttes af lodrette ridser/spor i lakken og fem mærker på fordøren, der indikerer, at bilen blev påkørt to gange. Dette stemmer ikke overens med klagerens og modpartens oprindelige forklaring om, at modpartens bil kørte med ca. 50 km/t.
• Klagerens bil: Skaderne på klagerens bil (højre forskærm og motorhjelm) tydede på en frontal påkørsel af en næsten eller helt stillestående genstand, ikke en bevægende.
• Begge biler: Begge køretøjer var i dårlig vedligeholdelsesstand inden påkørslen. Klagerens bil havde desuden forøget slid i motoren som følge af kølervæskekontaminering (glykol i motorolien), hvilket skyldes en utæthed i kølesystemet og er en kostbar reparation.

På baggrund af disse tekniske observationer og uoverensstemmelser med de anmeldte omstændigheder, konkluderede selskabet, at skaderne var forvoldt forsætligt, og at de derfor ikke var dækningsberettigende. Nævnet finder denne konklusion berettiget.

Begrundelse for totalskadeerklæring

Selskabets taksator vurderede bilens handelsværdi før skaden til 80.000 kr., mens udbedringsudgifterne blev opgjort til 67.294,53 kr.

Nævnet bemærker, at ifølge Registreringsafgiftsloven § 7, stk. 1, skal der betales ny registreringsafgift, hvis udgiften til fuldstændig udbedring af færdselsskader overstiger 75% af handelsværdien før uheldet. I dette tilfælde udgør reparationsomkostningerne ca. 84,1% af handelsværdien (67.294,53 kr. / 80.000 kr. = 0,841), hvilket overstiger grænsen på 75%.

Det fremgår endvidere af Registreringsafgiftsloven § 7, stk. 2 og 3, at forsikringsselskabet er ansvarligt for at opgøre handelsværdien og udbedringsudgifterne. I henhold til Bekendtgørelse om registreringsafgift § 19, stk. 3 og 4 er forsikringsselskabet forpligtet til at afmelde et totalskadet køretøj, destruere nummerpladerne og registrere det i Motorregistret som ikke genopbyggeligt afgiftsfrit (totalskadeblokering).

Nævnet finder, at selskabet både var berettiget og forpligtet til at afmelde bilen som totalskadet hos Motorregistret. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at trække indberetningen tilbage. Nævnet henviser desuden til Bekendtgørelse om registreringsafgift § 20, stk. 1, som regulerer situationer, hvor en bil er omfattet af en skadesforsikring, men skaden ikke dækkes. Nævnet henviser til sin afgørelse i sag 90548 som præcedens.