Præcisering af regler for befordringsgodtgørelse efter Lov om offentlig sygesikring

Sikringsstyrelsen modtog forespørgsler fra flere kommuner vedrørende fortolkningen af reglerne for befordringsgodtgørelse. Hovedspørgsmålene omhandlede, hvorvidt minimumsgrænsen for befordringsudgifter skulle vurderes samlet for patient og ledsager, eller individuelt for hver part. Der var også tvivl om den gældende kronegrænse for pensionisters ledsagere, samt muligheden for at yde befordringsgodtgørelse til familiemedlemmer, der deltog i familieterapi hos læge eller speciallæge uden selv at være patienter.

Sikringsstyrelsen præciserede fortolkningen af reglerne for befordringsgodtgørelse i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 638 af 8. december 1982 og Sikringsstyrelsens cirkulære af 9. december 1982 om befordringsgodtgørelse efter Lov om offentlig sygesikring § 17 og Lov om offentlig sygesikring § 18.

Afgørelsens hovedpunkter

• Individuel opfyldelse af minimumsgrænse: Både patient og ledsager skal hver især opfylde den fastsatte minimumskronegrænse. Befordringsgodtgørelse kan ydes til den af parterne, hvis udgift overstiger grænsen.
• Kronegrænse for pensionisters ledsagere: Hvis patienten er pensionist, gælder den lavere kronegrænse kun for pensionisten selv. Ledsageren skal derimod opfylde den højere grænse, som gælder for ikke-pensionister.
• Familiemedlemmer i familieterapi: Der kan ikke ydes befordringsgodtgørelse til et familiemedlem, der deltager i familieterapi hos læge eller speciallæge, hvis familiemedlemmet ikke selv er patient eller en nødvendig ledsager til patienten.