Støtte til kørsel til og fra aflastning - Merudgifter efter Servicelovens § 41

En familie søgte om dækning af udgifter til kørsel til og fra aflastning for deres søn, der har en Aspergerdiagnose. A Kommune afslog oprindeligt ansøgningen og oplyste, at kørselsbevillingen ville ophøre, da de mente, at udgifterne ikke kunne bevilges efter handicapbestemmelserne. Kommunen henviste familien til at søge økonomisk støtte efter Serviceloven § 52a, hvilket ville indebære en økonomisk vurdering.

Familien klagede til Det Sociale Nævn, som vurderede, at transportudgifterne var en nødvendig merudgift som følge af sønnens nedsatte funktionsevne. Nævnet lagde vægt på, at sønnen var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 41 og Serviceloven § 52, og at aflastningen var ydet efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 5. Nævnet fandt, at formålet med aflastningen delvist ville forspildes, hvis transporten ikke blev dækket, og at vejledningen til Serviceloven § 41 ikke var udtømmende.

A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen. Kommunen fastholdt, at der ikke var hjemmel i Serviceloven § 41 til at dække transportudgifter til aflastning, og at Serviceloven § 41 var subsidiær i forhold til andre bestemmelser i loven, herunder Serviceloven § 52a. Kommunen anførte desuden, at andre kommuner i regionen ikke bevilgede kørsel til aflastning efter Serviceloven § 41, men som en følgeudgift efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 5.

Ankestyrelsen har afgjort, at spørgsmålet om støtte til udgifter til kørsel til og fra aflastning skal afgøres efter Serviceloven § 41. Dette betyder, at familien har ret til dækning af udgifter til kørsel til og fra aflastning som en merudgift efter denne bestemmelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at transportudgifter i forbindelse med aflastning kan dækkes efter Serviceloven § 41. Når betingelserne for at dække udgiften efter Serviceloven § 41 er opfyldt, kan kommunen ikke forlange, at forældrene skal søge støtte efter Serviceloven § 52a.

• Der er ikke holdepunkter for at antage, at forældrenes ret til støtte efter Serviceloven § 41 skal fraviges, fordi der kan være ret til støtte efter Serviceloven § 52a.
• Forældrenes ret til dækning af merudgifter efter Serviceloven § 41 kan ikke begrænses ved, at der også kan iværksættes støtteforanstaltninger efter Serviceloven § 52.
• Ankestyrelsen lagde til grund, at sønnen var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 41, og at kørsel i forbindelse med aflastning var en relevant merudgift i forhold til sønnen.

Ankestyrelsen er uenig med kommunen i, at der ikke er hjemmel i Serviceloven § 41 til at dække udgifter til transport, og at Serviceloven § 41 i den foreliggende situation er subsidiær.