Fælles forældremyndighed ophævet og samvær nægtet grundet børns utryghed og fars voldelige fortid

Forældrenes Forklaringer

• Far forklarede, at han var 45 år, boede med sin kæreste, og ikke havde misbrug. Han anerkendte sin voldsdom fra maj 2023 og afventede afsoning. Han beskrev et turbulent forhold til Moren, præget af fængselsophold og misbrug. Han udtrykte uforståenhed over børnenes frygt og ønskede at genetablere forholdet til dem, gerne via overvåget samvær.
• Mor forklarede, at hun var 31 år, boede på en beskyttet adresse med børnene og sin nye kæreste, Person 4. Hun og børnene var flyttet til krisecenter i december 2022 på grund af frygt for Faren, der var involveret i bandemiljøet. Hun beskrev flere voldelige og truende episoder fra Faren, herunder kvælertag, ødelæggelse af ejendele og forsøg på at køre hende af vejen. Hun udtrykte, at børnene var bange for Faren og skreg ved tanken om at se ham. Hun ønskede fuld forældremyndighed alene, da hun ikke troede på, at Faren kunne holde sig ude af misbrug eller undgå voldelig adfærd.

Afgørelse om Forældremyndighed og Samvær

Retten i Helsingør afgjorde sagen den 2. februar 2024, hvor den fandt, at parternes samarbejde var yderst udfordrende efter et turbulent samliv og voldsomt brud, hvilket påvirkede børnene negativt. På baggrund af sagens oplysninger og børnenes modstand mod samvær med faren, blev følgende besluttet:

• Den fælles forældremyndighed over Barn 2, født Dato 2 2013, og Barn 1, født Dato 1 2017, ophæves.
• Moren tildeles den fulde forældremyndighed alene over begge børn.
• Der fastsættes for tiden intet samvær mellem Barn 1 og faren, heller ikke overvåget samvær.

Retten henviste til Forældreansvarsloven § 11, 2. pkt., jf. Forældreansvarsloven § 4 og Forældreansvarsloven § 4 a vedrørende ophævelse af forældremyndighed. For afgørelsen om samvær henviste retten til Forældreansvarsloven § 19, stk. 1 og Forældreansvarsloven § 21, stk. 3, jf. Forældreansvarsloven § 4 og Forældreansvarsloven § 4 a.

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Lovmæssige rammer og faderens baggrund

Faren var i 2008 blevet dømt for grov vold efter Straffeloven § 245. Dette aktualiserede Forældreansvarsloven § 4 a, stk. 1, hvorefter samvær kun kan fastsættes, hvis det er bedst for barnet, når en forælder er dømt for grov vold. Moderen (M) argumenterede for, at al kontakt skulle ophøre, mens faren ønskede at genetablere forbindelsen, i første omgang via digitale platforme.

Højesterets behandling af kontaktformer

Højesteret skulle tage stilling til to former for kontakt:

• Fysisk samvær: Højesteret afviste dette, da det vurderedes at være direkte skadeligt for B på grund af den opbyggede frygt.
• Anden kontakt (FaceTime): Faren fremsatte en subsidiær påstand om overvågede FaceTime-samtaler i medfør af Forældreansvarsloven § 22. Højesteret tillod denne påstand efter Retsplejeloven § 383, da den var en reaktion på de mislykkede fysiske samvær.