Nordea Pensions afvisning af invalidepension efter arbejdsulykke

Klageren havde en firmapensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension. Han klagede over selskabets afvisning af at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter den 1/10 2011.

Selskabet afviste dækning efter denne dato, da de mente, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen.

Klageren, født i 1951 og uddannet el-installatør, pådrog sig en personskade i forbindelse med en arbejdsulykke den 12/2 2010. Han blev sygemeldt og fik senere tilkendt offentlig førtidspension med virkning fra den 1/5 2012.

Klageren anmeldte sin sygemelding til selskabet i juni 2010. Selskabet vurderede først klagerens erhvervsevne i forhold til hans hidtidige erhverv og bevilgede præmiefritagelse og invalidepension i en midlertidig periode fra den 1/6 2010. Senere overgik selskabet til at vurdere den generelle erhvervsevne, som de ikke fandt nedsat med mindst halvdelen, og derfor ophørte præmiefritagelsen og udbetalingen pr. 1/10 2011. Klagerens repræsentants indvendinger ændrede ikke afgørelsen.

Fremlagte oplysninger

Til vurdering af klagerens erhvervsevnetab blev der fremlagt diverse lægelige og kommunale oplysninger:

• Neurologisk speciallægeerklæring af 11/1 2011 beskrev klagerens uddannelse, sociale forhold, ulykkestilfælde og aktuelle klager over smerter. Lægen konkluderede, at der var god overensstemmelse mellem traumemekanismen og klagerens klager, men at funktionsniveauet syntes lavt, og at klageren var under fortsat bedring.
• Ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 18/6 2011 beskrev klagerens klager, medicinforbrug og sociale forhold. Lægen fandt, at tilstanden var stationær, og at det var uklart, hvorfor klageren ikke kunne øge sin arbejdsmængde. Lægen foreslog øgede krav til patienten og fandt ikke somatiske fund, der kunne godtgøre en førtidspensionering eller stærkt reduceret arbejdstid.
• Lægebrev af 16/8 2011 fra Arbejdsmedicinsk Afdeling beskrev klagerens traume og mén i form af smerter, men også fremgang i skuldersmerterne.
• Neurologisk speciallægeerklæring af 17/9 2011 konkluderede, at følgerne efter ulykken havde nedsat klagerens erhvervsevne til mindre end 1/3 af det normale, og at tilstanden var stationær.
• Erklæring af 14/11 2011 fra specialist i neuropsykologi og psykotraumatologi konkluderede, at klagerens subjektive hukommelses- og koncentrationsklager primært skyldtes smertekomplekset og ikke organisk cerebral skade.
• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ulykken som en arbejdsskade og vurderede det varige mén til 20 %. På afgørelsestidspunktet havde klageren ikke noget tab af erhvervsevne, da han fortsat modtog fuld løn.
• Kommunens arbejdsevnevurderingsjournal beskrev klagerens forsøg på arbejdsfastholdelse og konkluderede, at klageren havde væsentlige helbredsmæssige begrænsninger, der gjorde det svært at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Klageren indbragte sagen for nævnet den 21/5 2012 med påstand om, at selskabet skulle anerkende, at hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og at han derfor havde krav på fortsat præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension efter den 1/10 2011. Klagerens repræsentant anførte bl.a., at klageren havde haft svært ved at erkende sine begrænsninger, og at speciallægeerklæringerne muligvis var påvirket af dette.

Selskabet fastholdt deres afgørelse og anførte, at de vurderede erhvervsevnen alene på grundlag af det helbredsmæssige og i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet mente ikke, at det var lægeligt dokumenteret, at den generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 50 %.

Klagerens repræsentant anførte efterfølgende, at Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet klagerens tab af erhvervsevne til 75 %.

Selskabet anførte, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke havde betydning for deres afgørelse, da kriterierne for vurderingen var forskellige.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/10 2011 overgik til vurdering af den generelle erhvervsevne. På det foreliggende grundlag fandt nævnet det ikke godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension efter den 1/10 2011.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.