Sag om afvisning af dækning for brandsår efter ulykke med bioethanol

Sagen drejer sig om en forsikringstagers krav om dækning under en ulykkesforsikring efter en brandulykke. Forsikringstageren pådrog sig brandsår ved påfyldning af bioethanol på en brændeovn. Forsikringsselskabet, AP Skadesforsikring, afviste dækning med henvisning til grov uagtsomhed.

Sagens omstændigheder

• Klageren var ved at fylde bioethanol på en biopejs, da en flamme fik dunken til at eksplodere.
• Ifølge politirapporten var der tegn på en mindre brand på stedet.
• Vidner har forklaret, at klageren hældte bioethanol på en tændt bioovn.
• Klageren selv oplyste, at hun ikke kunne huske, om ovnen var varm, men at hun havde fået instruktion i påfyldning.
• Arbejdspladsen har oplyst, at man skal vente 15-20 minutter efter ovnen er slukket før påfyldning, og at man altid checker, at den er slukket.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at hun troede, at brændeovnen var gået ud, og at hun ikke havde fået specifik information om brug af en speciel dunk ved påfyldning. Hun mener derfor ikke, at der er udvist grov uagtsomhed.
• AP Skadesforsikring fastholder, at klageren har handlet groft uagtsomt ved at påfylde bioethanol på en brændende ovn, hvilket indebærer en indlysende fare. Selskabet henviser til vidneudsagn og klagerens egen forklaring om, at hun var instrueret i påfyldning. Selskabet henviser også til bekendtgørelse om brug af åben ild og lys § 11, stk. 5, som foreskriver at optændingsvæske kun må benyttes, såfremt griller eller ildsteder er kolde.

Klagerens yderligere anbringender

• Klagerens advokat bestrider troværdigheden af et vidnes forklaring og anfører, at klageren ikke ville have foretaget påfyldning, hvis hun havde set flammer.
• Advokaten fremhæver, at der ikke er rejst tiltale mod klageren for uforsigtig omgang med ild, og at politiets vurdering af, at klageren har fået straf nok, ikke er relevant for den strafferetlige vurdering.

Nævnet finder, at det kræver en nærmere bevisførelse om de konkrete omstændigheder vedrørende ulykken, for at det kan afgøres, om klageren har udvist grov uagtsomhed. Bedømmelsen heraf er således efter nævnets opfattelse afhængig af, hvilken instruktion klageren har fået om betjeningen af brændeovnen, og af, hvor tydeligt det fremgik, at ovnen var tændt. En sådan bevisførelse kan ikke ske for nævnet, men må foregå ved domstolene. Nævnet må derfor i medfør af vedtægternes § 4 afstå fra at afgøre sagen.