Command Palette

Search for a command to run...

Sag om forældelse af ulykkesforsikring efter fald på trappe

Dato

18. februar 2013

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ulykke

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Alm. Brand

Dokument

Klageren havde en ulykkesforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klager over, at selskabet afviste at yde erstatning for et ulykkestilfælde den 28. januar 2006, med henvisning til forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren faldt den 28. januar 2006 på en midlertidig trappe under ombygning af sit hus og brækkede anklen. Hun anmeldte skaden skriftligt til selskabet den 24. januar 2012.

Det lægelige materiale beskrev efterfølgende gener og behandlinger, herunder operationer i 2006 og 2010. En speciallægeerklæring fra december 2011 konkluderede, at der var sammenhæng mellem traumet og de belastningsrelaterede gener, men at tilstanden muligvis ikke var stationær.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte méngraden til 8 % den 2. februar 2012.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at hun i februar 2006 kontaktede Alm. Brand, men fik oplyst, at hun ikke havde en ulykkesforsikring. Efterfølgende viste det sig, at hun var dækket, men anmeldelsen blev forsinket på grund af helingsproblemer og smerter. Hun mente, at skaden burde betragtes som stationær fra juli 2011, et år efter den sidste operation.

Selskabets påstande

Selskabet fastholdt, at skaden var forældet, da klageren senest i 2007 burde have været klar over de varige gener. Selskabet henviste til en undersøgelse i november 2006, hvor klageren blev informeret om, at generne var forventelige. De anførte, at de ikke kunne se klagerens påståede opkald i deres kundelog.

Nævnets flertal fandt, at klageren allerede i 2006 havde tilstrækkelige oplysninger om sin helbredstilstand efter faldet, til at kravet burde være anmeldt. Derfor var kravet forældet ved anmeldelsen den 24. januar 2012. Klageren fik derfor ikke medhold.

Mindretallet fandt, at formuleringen i forsikringsbetingelserne, punkt 4, stk. 3, om anmeldelse efter afsluttet lægebehandling og vurdering af blivende følger, gjorde det ubeføjet at fastsætte tidspunktet til speciallægeerklæringen den 7. december 2011. Da anmeldelsen skete den 24. januar 2012, var den rettidig ifølge mindretallet.

Lignende afgørelser