Afvisning af dækning for ulykke og forværring: Forældelse og forsikringstidens ophør

Klageren havde en ulykkesforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af dækning for mén efter en ulykke i 2002 og en forværring i 2008. Selskabet afviste med henvisning til forældelse af kravet fra 2002, jf. den tidligere bestemmelse i Forældelsesloven § 29, og at hændelsen i 2008 skete efter forsikringstidens ophør.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte i 2010 en rygskade, der skulle være sket i perioden oktober-december 2008, hvor han bukkede sig ned og ”lød et knæk”. Selskabet bad om lægelig dokumentation for et ulykkestilfælde.

Klageren fremsendte lægelige akter og forklarede, at han i juni 2002 faldt ned fra et tag, hvilket efterfølgende gav komplikationer. Han blev opereret for en diskusprolaps i 2001 og oplevede at være symptomfri indtil ulykken i 2002. I januar 2004 fik han problemer med sin venstre fod og knæ.

Selskabet afviste dækning for hændelsen i 2008, da forsikringen ikke dækkede gener i lændedelen ved vrid og/eller løft, og fordi hændelsen ikke skete i forsikringstiden. Ulykken i 2002 blev afvist pga. forældelse.

Klageren anførte, at han først efter en MR-scanning i december 2004 blev klar over, at smerterne stammede fra ulykken i 2002, og at sagen derfor ikke var forældet. Han beskrev et detaljeret forløb med behandlinger og operationer siden 2002.

Selskabet fastholdt, at klageren allerede i 2004 var bekendt med skaden og dens følger, og at kravet derfor var forældet efter de daværende forældelsesregler i Forsikringsaftaleloven.

Nævnet fandt, at selskabet med rette havde afvist forsikringsdækning for ulykken i 2002, da klagerens krav var forældet. Nævnet lagde til grund, at hændelsen i 2008 fandt sted efter forsikringstidens ophør, og selskabet derfor ikke kunne kritiseres for at afvise dækning. Klageren fik derfor ikke medhold.