Opsigelse grundet handicap og mangelfuldt ansættelsesbevis

Denne sag omhandlede, hvorvidt opsigelsen af en medarbejder, Part 1, var i strid med forskelsbehandlingsloven eller funktionærloven, samt krav om godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis.

Sagens Baggrund

Ansættelsesforhold

Part 1 påbegyndte sin ansættelse hos Part A A/S i januar 2013 som fritidssælger og blev fuldtidsansat som sælger den 1. juli 2014.

Arbejdsulykke og Sygefravær

Den 18. august 2016 opstod der en brand på arbejdspladsen, hvor Part 1 kom til skade med brud på begge hælben, idet han måtte forcere et hegn for at undslippe. Ulykken resulterede i langvarigt sygefravær og betydelige smerter, især i venstre hæl, samt en begrænset gangfunktion.

Sygesamtaler og Opsigelse

I december 2016 og januar 2017 blev der afholdt sygesamtaler. Part 1's tilstand forværredes, og han var ikke i stand til at genoptage arbejdet som planlagt. Den 6. februar 2017 modtog Part 1 sin opsigelse. Opsigelsen var begrundet i driftsmæssige forhold som følge af sygefraværet og manglende udsigt til fuld arbejdsdygtighed inden for rimelig tid. Part 1 mente, at opsigelsen var uberettiget og i strid med forskelsbehandlingsloven, da han havde tilbudt at genoptage arbejdet delvist med skånehensyn, herunder kontorarbejde og brug af hjælpemidler som en scooter.

Medicinske Oplysninger

Lægelige erklæringer bekræftede Part 1's alvorlige skader, behov for langvarig genoptræning og en usikker prognose for fuld arbejdsdygtighed. Han led af kroniske smerter, begrænset gangdistance (ca. 300 meter) og psykiske gener i form af PTSD og let depression, anerkendt som en arbejdsskade med 20% varigt mén af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Parternes Påstande og Anbringender

HK/Danmarks Påstande

HK/Danmark, som mandatar for Part 1, nedlagde påstand om, at Part A A/S skulle betale 334.000 kr. i godtgørelse. Beløbet var opgjort som 9 måneders løn (324.000 kr.) for forskelsbehandling og 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis. Det blev anført, at Part 1 var handicappet i lovens forstand, og at Part A A/S havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse ved at opsige ham på grund af hans sygefravær relateret til arbejdsskaden. Desuden blev det anført, at Part 1 ikke havde modtaget et korrekt ansættelsesbevis ved sin første ansættelse, og at det senere ansættelsesbevis var mangelfuldt.

Part A A/S' Påstande

Part A A/S påstod frifindelse. De anførte, at det var udokumenteret, at Part 1 var handicappet på opsigelsestidspunktet. De bestred, at de havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, idet de havde undersøgt tilpasningsmuligheder og tilbudt deltid. De mente, at Part 1 ikke var kompetent eller disponibel til at varetage væsentlige funktioner, og at de ikke var forpligtet til at opfinde nye stillinger. Opsigelsen var sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn, da der ikke var udsigt til, at Part 1 kunne vende tilbage til fuld tid inden for rimelig tid. Endvidere bestredes godtgørelseskravets størrelse, og det blev anført, at eventuelle mangler ved ansættelsesbeviset var bagatelagtige og uden sammenhæng med tvisten.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Forskelsbehandling

Retten lagde til grund, at Part 1 blev opsagt den 6. februar 2017, efter at han havde pådraget sig alvorlige skader på begge hælben ved en arbejdsulykke den 18. august 2016. Han led af betydelige smerter, især i venstre hæl, og kunne kun gå korte strækninger. Lægelige erklæringer bekræftede et langvarigt genoptræningsforløb og en usikker prognose for fuld arbejdsdygtighed. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede hans fysiske skade til en méngrad på 20%.

Retten fandt, at Part 1 på opsigelsestidspunktet havde et handicap i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 1, da hans funktionsnedsættelse var af lang varighed og begrænsede hans deltagelse i arbejdslivet. Retten lagde vægt på, at Part A A/S var bekendt med Part 1's sygefravær og indhentede lægeerklæringer. Part A A/S måtte anses for at vide, at Part 1 havde et handicap, da de opsagde ham.

Retten konkluderede, at Part A A/S havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse i medfør af Forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 1. Dette skyldtes, at Part A A/S ikke var indstillet på at lade Part 1 genoptage arbejdet delvist med løbende optrapning, afviste mere stillesiddende kontorarbejde og et kontor tæt på kassen. Part A A/S handlede dermed i strid med forskelsbehandlingsloven.

Part 1 havde derfor krav på en godtgørelse efter Forskelsbehandlingsloven § 7. Med henvisning til Part 1's anciennitet (1,5 år deltid og 2,5 år fuldtid) fastsattes godtgørelsen til 9 måneders løn, svarende til 324.000 kr.

Ansættelsesbevis

Retten fandt, at Part A A/S ikke havde godtgjort, at Part 1 modtog et ansættelsesbevis ved sin første ansættelse som fritidssælger i marts 2013. Dette var i strid med Ansættelsesbevisloven § 2. Desuden opfyldte den senere ansættelsesaftale, da Part 1 blev fuldtidsansat, ikke kravene i Ansættelsesbevisloven § 2, punkt 6 og 7 vedrørende ferie og opsigelsesvarsler. Part A A/S havde dermed handlet i strid med loven.

Part 1 havde krav på godtgørelse efter Ansættelsesbevisloven § 6. Den samlede godtgørelse for manglerne ved ansættelsesbeviset fastsattes til 5.000 kr., da de ikke havde givet anledning til reel tvist.

Afgørelse

Retten tog HK/Danmarks påstand til følge og tilpligtede Part A A/S at betale Part 1 329.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. april 2017.

Part A A/S blev desuden tilpligtet at betale HK/Danmark som mandatar for Part 1 sagsomkostninger på 49.129 kr. Beløbet dækkede retsafgift, vidnegodtgørelse og advokatudgifter. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a. De idømte beløb skulle betales inden 14 dage.