Sag om méngrad efter fald på trappe – Forsikrings-Aktieselskabet Alka

Sagen drejer sig om en klage over størrelsen af den erstatning, som Forsikrings-Aktieselskabet Alka har udbetalt til klageren i forbindelse med en fritidsulykkesforsikring. Klageren faldt ned ad trappen i sit hjem og pådrog sig en skulderskade.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte ulykken, der skete den 22. december 2009, hvor han faldt ned ad trappen i sit hjem og skadede sin skulder.
• Alka Forsikring anerkendte ulykken og udbetalte erstatning svarende til en méngrad på 5 %.
• Klageren var utilfreds med afgørelsen og mente, at méngraden burde være nærmere 10 % på grund af store gener fra skulderen, fast smertestillende medicin og problemer med at skifte gear i bil.
• Klageren var førtidspensionist på skadestidspunktet, men arbejdede som chauffør med en årlig løn på 57.000 kr.
• Selskabet fastholdt deres afgørelse efter at have forelagt sagen for deres lægekonsulent, som vurderede, at klagerens gener svarede til Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt D.1.5.2.
• Selskabet henviste til, at fastsættelsen af méngraden sker efter Arbejdsskadestyrelsens méntabel og praksis, og at vurderingen foretages af selskabets lægekonsulenter på baggrund af de lægelige oplysninger.
• Selskabet anførte, at det alene er de direkte følger af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, der kan danne baggrund for erstatningsudbetaling, og at udløsning af latente sygdomsanlæg eller forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende sygdom, ikke dækkes.
• Selskabet henviste til lægeoplysninger, der viste, at klageren havde søgt læge før ulykken med indeklemningstilfælde i højre skulder, og at røntgen viste artroseforandringer i højre skulderled.
• Selskabets lægekonsulent vurderede, at de varige følger af ulykkestilfældet svarede til en méngrad på 5 %, da klagerens gener ikke var helt så omfattende som anført i méntabellen, og at følger, der har deres årsag i de bestående slidgigtforandringer, ikke er dækningsberettigede.
• Selskabet tilbød, at klageren kunne forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen mod betaling af et gebyr, som ville blive refunderet, hvis Arbejdsskadestyrelsen fastsatte en højere méngrad.

Nævnet finder, at en méngrad på mere end 5 % som følge af ulykkestilfældet ikke er bevist i en sådan grad, at nævnet for sit vedkommende har fundet anledning til at forelægge spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen. Nævnet finder således, at der ikke er tilvejebragt grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere ménerstatning.

Konklusion

Klageren får ikke medhold.