Sag om erstatning for skade på gulvvarmeanlæg og dækning af advokatomkostninger efter ejerskifteforsikring

Sagen drejer sig om en tvist mellem forsikringstagerne og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende erstatning for en dækningsberettigende skade på et gulvvarmeanlæg, samt dækning af advokatomkostninger.

Sagens baggrund

• Ankenævnet for Forsikring havde tidligere afgjort, at forhold vedrørende gulvvarmeanlægget udgjorde en dækningsberettigende skade.
• Selskabet anmodede om genoptagelse, da byretten i en sag mellem sælger og køber var nået frem til, at sælger havde afgivet garanti for de forhold, nævnet havde pålagt selskabet at betale.
• Ankenævnet ændrede sin afgørelse og henviste klagerne til at søge sig fyldestgjort hos sælgerne, dog at selskabet skulle dække de anførte forhold, hvis sælgerne var ude af stand til at betale.
• Det har nu vist sig, at sælgerne ikke kan opfylde dommen.

Parternes påstande og argumenter

• Klagernes advokat gør gældende, at selskabet skal yde erstatning i overensstemmelse med syns- og skønserklæringerne fra sagen mellem sælgeren og klagerne.
• Selskabet anfører, at de alene er forpligtede i henhold til den tegnede ejerskifteforsikring, og at en velfungerende løsning kan etableres for et betydeligt lavere beløb.
• Klagernes advokat anfører, at selskabet ikke inden 4 uger efter kendelsens afsendelse skriftligt har meddelt nævnets sekretariat, at selskabet ikke ønsker at være bundet af kendelsen.
• Klagernes advokat anfører, at selskabet ved sin indtræden som biintervenient i sagen til støtte for klagerne, ikke har understøttet klagerne i fornødent omfang, idet selskabet ikke er fremkommet med indsigelser mod skønstemaet, herunder skønsmandens anbefalinger om, hvorledes udbedring skal ske.
• Selskabet bemærker, at de indtrådte i landsretssagen i medfør af Retsplejeloven § 252 som biintervenient for køberen, og at de ikke kunne indtræde som hovedintervenient, da sagen var en ankesag.
• Selskabet oplyser, at de flere gange telefonisk har oplyst klagernes advokat, at de ikke var enige med skønsmanden, og at de ikke mente han var ret kompetent i sine udtalelser.
• Selskabet fastholder, at erstatningen kan opgøres til det beløb, det koster at udskifte den eksisterende varmepumpe til en kraftigere varmepumpe, der kan varme gulvet op.
• Klagernes advokat fastholder, at udbedring skal ske i henhold til skønsmandens anbefalinger, og at erstatning skal opgøres i overensstemmelse hermed.
• Selskabet bestrider, at gulvvarmen 'ikke er lovligt' og anfører, at en evt. manglende overholdelse af producentanvisninger, ikke er en ulovlig udførelse.

Nævnet finder, at de i retssagen mellem klagerne og sælgeren af ejendommen afgivne syns- og skønserklæringer har bevismæssig betydning for sagens afgørelse, men at selskabet som biintervenient ikke er bundet af indholdet heri. Nævnet er endvidere enigt med selskabet i, at retsgrundlaget for tvistens afgørelse er forsikringsbetingelserne for den tegnede ejerskifteforsikring.

Nævnet må efter sin gennemgang af sagen lægge til grund, at den af selskabet tilbudte løsning med montering af en kraftigere varmepumpe giver en ensartet opvarmning af gulvet og under normale vejrforhold udgør en acceptabel løsning. Nævnet finder på det foreliggende grundlag ikke at kunne kritisere, at selskabet har tilbudt at yde erstatning i overensstemmelse hermed.

Nævnet finder, at det ikke kan medføre et andet resultat, at gulvvarmen i et vist omfang ikke er nedlagt i overensstemmelse med producentanvisningerne.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes advokatomkostninger helt eller delvist.

Nævnet har truffet sin afgørelse på skriftligt grundlag. Det kan derfor ikke udelukkes, at en egentlig bevisførelse for en domstol kan give et andet resultat. En sådan sag må i givet fald anlægges af klagerne mod selskabet.

Med dette forbehold bestemmes:

Klagerne får ikke medhold.