Sag om ejerskifteforsikring: Tvist om dækning af fejlfundering og fremtidige sætninger

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Sagen drejer sig om fejlfundering og sætningsskader i en ejendom opført i 1968.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 28. januar 2020. Sælger havde i tilstandsrapporten af 8/11 2019 oplyst om sætningsskader i skillevæggene kort efter købet i 1969 og en efterfølgende efterfundering. Ved indflytning konstaterede klageren, at gulvene var sunket ca. 5 cm, og terrændækket var revnet flere steder. Forholdet blev anmeldt til forsikringsselskabet den 3. februar 2020.

Forsikringsselskabet iværksatte en jordbundsundersøgelse og en mere dybdegående undersøgelse af jordbundsforholdene, herunder boring 10 meter under terræn. Selskabet vurderede, at konstruktionen kunne klodses op, og anmodede klageren om at indhente tilbud på udbedring. Håndværkere afviste dog at give pris på opgaven, da de anså selskabets foreslåede løsning som en "lappeløsning".

Selskabet meddelte dækning for opklodsning/opretning på murpiller og ståldragere i krybekælder (ca. 90 m²) og i stue (ca. 32 m²), samt lægning af isolering og gulvspån. Det samlede erstatningsbeløb, efter fratræk af selvrisiko på 5.300 kr., udgjorde 73.561,25 kr. Dette fremgår af overslaget fra tømrerfirmaet af 31/3 2021:

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande:

• Forsikringsselskabet skal anerkende, at fejlfunderingen og fremtidige sætninger udgør et dækningsberettiget forhold, der kræver en mere omfattende udbedring end den tilbudte.
• Forsikringsselskabet skal anerkende at være forpligtet til at betale for klagerens rimelige og nødvendige advokatomkostninger.
• Forsikringsselskabet skal anerkende at være forpligtet til at betale for klagerens rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand (ingeniørrapport af 27/9 2021).

Klagerens argumenter: Klageren anførte, at selskabets tilbudte udbedringsmetode er utilstrækkelig, kortsigtet og byggeteknisk ukorrekt, og at den vil resultere i yderligere sætninger. Klagerens ingeniørvurdering konkluderede, at den udførte stålforstærkning var et "kludetæppe", at stålbjælkerne var sunket, og at murpillerne havde sat sig. Det blev anført, at hele ejendommen var fejlfunderet på sætningsgivende aflejringer ca. 8 meter under terræn, og at gulvet var funderet på et uarmeret og tyndt klaplag. Klageren mente, at fremtidige sætninger på ca. 20 mm var uacceptable, og at en efterfundering af gulvkonstruktionen også skulle medføre en efterfundering af ydervæggene for at undgå yderligere skader. Klageren henviste til Forsikringsaftaleloven § 33, stk. 2 for dækning af udgifter til teknisk og juridisk bistand.

Forsikringsselskabets argumenter: Selskabet fastholdt, at den udførte efterfundering i 1969 var og fortsat er fuldt ud tilstrækkelig, da der ikke var konstateret skader i ejendommens konstruktioner, hverken i klaplag eller facadeelementer. Selskabet anerkendte, at de punktunderstøttende murpiller havde sat sig, og meddelte dækning til opretning heraf, men afviste, at der var grundlag for at antage, at murpillerne ville vælte, medmindre de blev fysisk påvirket. Selskabet anførte, at skævheder under 15 mm pr. meter ikke udgør skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabets geotekniske rapport konkluderede, at hovedparten af de forventelige sætninger var sket, og at de mulige restsætninger (13-20 mm over de næste 50 år) var minimale og ikke udgjorde en "nærliggende risiko for skade". Selskabet afviste at dække udgifter til teknisk bistand og advokatomkostninger, da disse ikke var aftalt på forhånd, og henviste til gældende praksis for Ankenævnet for Forsikring.

Nævnet kan ikke afgøre, om gulvene i ejendommen er så skæve, at forholdene udgør skade i ejerskifteforsikringens forstand. Dette skyldes, at der er uenighed om opmålingen af skævhederne, og det fremstår uklart, i hvilket omfang den af selskabet tilbudte opklodsning/opretning på murpiller under gulvene vil bevirke, at gulvene oprettes helt eller delvist. Der er desuden oplysninger om, at klageren forud for anmeldelsen af skaden havde påbegyndt forskellige renoveringsarbejder af bl.a. gulvene. På det foreliggende skriftlige grundlag er det ikke muligt at vurdere, hvem der har ret, og en bevisførelse herom må i givet fald ske ved domstolene. Dette er i overensstemmelse med Vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, hvorefter nævnet må afvise at afgøre denne del af sagen.

For så vidt angår fejlfunderingen og det nødvendige udbedringsomfang, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at den udbedringsmetode, som selskabet har tilbudt at dække, er utilstrækkelig. Nævnet har lagt vægt på, at selskabets ingeniørnotat af 15/4 2021 og udtalelse af 7/2 2022 viser, at der ved besigtigelse af facaderne ikke blev konstateret sætningsskader, men alene små revner i sokkelpudsen. Det blev konkluderet, at hovedparten af de forventelige sætninger er sket, og at gulve kan oprettes/understøttes på de eksisterende murpiller og oplagte ståldragere ved opklodsning under strøerne.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at sætningsberegningen fra geotekniker af 12/6 2020 angiver, at det forventes, at ejendommen alene vil sætte sig yderligere 13-20 mm de næste 50 år. Nævnet bemærker, at denne sætningsberegning er vejledende og er foretaget på baggrund af en enkelt boring. Klagerens ingeniørrapport af 27/9 2021 anfører, at huset ikke bærer præg af fejlfundering og sætninger, hvilket formodentlig kan tilskrives kraftige randfundamenter, der er udført i beton ned til en dybde på 1,95 m under terræn, og som virker som en kraftig bjælke. Dette kan medvirke til, at ydervæggene sætter sig ens, og at der dermed ikke opstår revner eller skævheder i ydervæggene.

Nævnet har også lagt vægt på, at taksators mail af 2/5 2022 anfører, at revnet klaplag i kælderen ikke har betydning for husets bæreevne, og at bjælkelaget konstruktionsmæssigt blot skal understøttes, hvilket det bliver ved opklodsning mellem murpiller og bjælkelag. Taksator vurderer, at randfundamenter over tid kan bære, og at ekstrafundering ikke er nødvendig. Selskabet har under nævnets behandling tilkendegivet at ville opsætte måleskruer over en toårsperiode med henblik på vurdering af mulig udvikling af skader.

For så vidt angår dækning af udgifter til teknisk bistand (ingeniørrapport af 27/9 2021) og advokatomkostninger, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække disse udgifter. Ifølge Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 kan den sikrede i forbindelse med udenretlig fremsættelse af krav mod selskabet kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. Nævnet bemærker dog med henvisning til Vedtægter § 23, stk. 3, at udgangspunktet er, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Nævnet finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag.

Som følge heraf får klageren i øvrigt ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.