Ejerskifteforsikring: Dækning af vandskade, el-fejl og advokatomkostninger

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på en ejendom opført i 1976 og overtaget i 2019.

Vandindtrængning

Klager konstaterede fugtproblemer og revner i muren under en terrasse på første sal som følge af vandindtrængning. Selskabet anerkendte indledningsvis dækning for tætning omkring dør og vindue, men anså udbedringsomkostningerne for at være under bagatelgrænsen på 5.000 kr. Klager fik udarbejdet en fugt- og byggeteknisk rapport (Bilag 2) og et tilbud på 49.793,75 kr. ekskl. moms for udbedring, herunder udskiftning af gulv og loft. Klager gjorde gældende, at skaderne var mere omfattende og krævede demontering af loftet for at lokalisere vandindtrængningen. Selskabet udvidede senere dækning til at omfatte udskiftning af 6-8 m2 lamelparketgulv med 78% afskrivning og dækning af den byggesagkyndiges rapport, men afviste dækning af loftudskiftning, da det ikke blev anset for nødvendigt. Klager fastholdt, at skaden var til stede ved overtagelsen i 2019, og bestred selskabets påstand om, at forholdet var under bagatelgrænsen eller skyldtes almindelig vedligeholdelse. Klager fremlagde følgende tilbud for udbedring af vandskader:

Overgang i el i badeværelse

Klager anmeldte desuden overgang i el i badeværelset, hvor der blev afgivet stød fra blandingsbatteriet, når gulvvarmen var tændt. Selskabet anmodede om formel anmeldelse via deres hjemmeside, men har senere meddelt dækning for sporing og reparation af brud på gulvvarmekablet, inklusiv fjernelse og genmontering af fliser.

Advokatomkostninger

Klager krævede dækning af advokatomkostninger på i alt 22.781,24 kr. for bistand i sagen, med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Klager argumenterede, at advokatbistanden var nødvendig, da selskabet ikke havde taget henvendelserne alvorligt og havde trukket processen i langdrag. Selskabet bestred kravet og henviste til, at parterne som udgangspunkt bærer egne omkostninger i ankenævnssager, jf. Forsikringsaftaleloven § 23, stk. 3.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin klage.

Vandindtrængning gennem loft i værelse: Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist et krav på erstatning ud over det, selskabet allerede havde tilsagt dækning for. Dette inkluderede specifikt afvisning af kravet om erstatning for demontering af loftet i værelset. Begrundelsen var, at selskabets besigtigelseskonsulent havde vurderet, at det ikke var nødvendigt at udskifte loftet, da utætheder kunne lokaliseres udefra. Klagerens egen byggesagkyndige rapport (af 2/2 2024) omtalte heller ikke reparationskrævende skader på listeloftet.

Overgang i el i badeværelse: Nævnet bemærkede, at klageren og selskabet var enige om den udbedringsmetode, der skulle anvendes for at udbedre skaden med overgang i el i badeværelset. Selskabet havde tilbudt at dække sporing af brud på gulvvarmekabel, fjernelse og reparation af fliser samt genmontering eller udskiftning af fliser. Da der var enighed om udbedringsmetoden, fandt nævnet, at der skulle indhentes udbedringstilbud og/eller indgås aftale med en håndværker for udførelse af arbejdet. Nævnet bemærkede desuden, at klageren ikke havde tegnet udvidet forsikring, som ville have dækket 50% af udgiften til udskiftning af ubeskadigede fliser i badeværelset i forbindelse med en dækningsberettigende skade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 16.2.

Advokatomkostninger: Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til advokatbistand. Nævnet henviste til Forsikringsaftaleloven § 23, stk. 3, som fastslår, at parterne som udgangspunkt selv bærer omkostningerne ved tvistløsningsbehandling. Det forhold, at selskabet udvidede sit dækningstilsagn efter sagens indbringelse for nævnet, ændrede ikke på dette udgangspunkt.

Klagegebyr: Klagegebyret tilbagebetales til klageren, da selskabet efter sagens indbringelse for nævnet har udvidet sit dækningstilsagn.