Opsigelsesvarsel ved længerevarende samarbejde inden for transportområdet
Sagstype
Almindelig civil sag
Status
Endelig
Dato
4. februar 2009
Sted
Højesteret
Sagsemner
Erstatning uden for kontrakt
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Sagen omhandlede et længerevarende, uformelt samarbejde mellem Direct Parcel Distribution (Denmark) A/S (DPD) og Part 1 ApS inden for transportområdet. Samarbejdet, der havde varet siden 1999, omfattede afhentning, transport og distribution af pakker i Danmark og til udlandet. Part 1 ApS havde dedikeret en betydelig del af sin vognpark (17 ud af 22 vogne) til DPD's opgaver og havde desuden lejet lokaler hos DPD i forbindelse med samarbejdet. Der forelå ingen skriftlig aftale om transportydelserne, og parterne havde ikke aftalt et opsigelsesvarsel for samarbejdet. I januar 2005 bragte DPD samarbejdet til ophør uden forudgående varsel eller begrundelse, hvilket førte til, at Part 1 ApS rejste krav om passende opsigelsesvarsel og erstatning for tabt fortjeneste.
Højesterets Afgørelse om Opsigelsesvarsel
Højesteret fastslog, at Part 1 ApS havde krav på et passende opsigelsesvarsel, som blev fastsat til 3 måneder til udgangen af en måned. Ved denne vurdering lagde Højesteret vægt på flere faktorer:
- Det tætte og langvarige samarbejde mellem parterne.
- Den betydelige udvikling i samarbejdets omfang over årene.
- De omfattende investeringer, som Part 1 ApS havde foretaget for at understøtte samarbejdet.
- Den særlige indretning af Part 1 ApS's transportvirksomhed, som var tilpasset DPD's behov.
Samtidig tog Højesteret hensyn til brancheområdets karakter af betydelig fleksibilitet, herunder at Part 1 ApS havde kunnet afvikle sine forpligtelser inden for en kortere periode.
Erstatning for Tabt Fortjeneste
Højesteret fandt endvidere, at Part 1 ApS havde krav på erstatning for det tab, selskabet havde lidt ved ikke at have fået mulighed for at fortsætte samarbejdet i en opsigelsesperiode. På baggrund af den betydelige udvikling i samarbejdets omfang og de store investeringer, som Part 1 ApS havde foretaget, fandt Højesteret, at erstatningen passende kunne fastsættes med udgangspunkt i indtjeningen i 2004.
Erstatningsbeløbet blev skønsmæssigt fastsat til 1.800.000 kr. Dette beløb blev beregnet på grundlag af omsætningen med fradrag af variable omkostninger til personale, kørsel mv.
Landsretten var nået til samme resultat i sin afgørelse.
Lignende afgørelser