Afvisning af dækning for underdimensionerede vinduesoverliggere og sætningsskader

Klagesagen drejer sig om Tryg Forsikring A/S' afvisning af at anerkende anmeldte skader vedrørende underdimensionerede vinduesoverliggere i kælder og gulve i stueetagen, der har givet sig som følge heraf, under en ejerskifteforsikring med ekstradækning. Forsikringstagerne klagede via deres advokat over afvisningen.

Sagens omstændigheder

Ejendommen er opført i 1959, og klagerne overtog den 1/12 2008 på baggrund af en tilstandsrapport fra 17/7 2008. Tilstandsrapporten nævnte porøse, nedbrudte og udfaldne fuger på facaden mod syd over kældermuren (K2).

Klagerens påstande og argumenter

Klageren krævede dækning til udskiftning af underdimensionerede overliggere og reparation af sætningsskader. De anførte, at overliggerne i kældervinduerne var underdimensionerede i forhold til tværgående bjælkelag, hvilket betød, at overliggerne havde sluppet bjælkerne, og bjælkerne, der holder hele etageadskillelsen, hang frit. Klageren mente, at der var nærliggende risiko for skade, idet hele gulvkonstruktionen kunne bevæge sig frit, hvilket ville give revnedannelser i resten af huset. De argumenterede også for, at en øget belastning af gulvet (familie på fire i stedet for en tidligere ejer) ville forværre revnedannelserne. Endvidere fastholdt de, at knækkede fliser og terrazzogulv i badeværelset havde direkte sammenhæng med nedbøjning på etageadskillelsen og den manglende slip til murvæggen.

Klagerens advokat fremlagde billeder, der viste sætningsskader i ejendommen, nedbøjning på overliggerne, revner i overliggerne og kælderdøren udvendigt samt revner i gulvet og terrazzogulvet på badeværelset. De anførte, at skaderne ikke havde noget med de porøse fuger at gøre, og at nedbøjningerne nedsatte ejendommens brugbarhed og værdi.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet ikke opfyldte forsikringens skadedefinition, herunder at der ikke var tale om forhold, der gav nærliggende risiko for skade på bygningen eller bygningsdele. Selskabet henviste til taksators rapport, der konstaterede nedbøjning i vinduesoverliggere ved to vinduer på sydfacaden, men vurderede, at nedbøjningerne og revnen i badeværelset ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Taksator mente, at revnedannelsen i badeværelset var opstået kort efter opførelsen i 1959, og at konstruktionerne omkring det indmurede badekar havde været i ro i mere end 30 år, hvilket indikerede, at der ikke var nærliggende risiko for fremtidig revnedannelse eller yderligere nedbøjning.

Selskabet bemærkede, at noten i tilstandsrapporten vedrørende facader kunne henføres til overliggere i sydfacaden, og at dette forhold derfor var undtaget dækning jf. forsikringsbetingelserne.

Nævnet fandt, at de beskrevne nedbøjninger i vinduesoverliggerne og skævheder i gulvene i husets stueetage var i ro og ikke udviklede sig væsentligt yderligere. På denne baggrund kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning, da forholdene ikke ansås som en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Klageren fik derfor ikke medhold.