Afvisning af dækning for revner i murværk ved badeværelsestilbygning

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække udgifterne til udbedring af revner i murværket ved badeværelsesbygningen. Selskabet havde anerkendt at dække revnedannelser ved vindfanget, men havde afvist dækning af revner ved badeværelset med henvisning til, at skaden ikke opfyldte skadedefinitionen i forsikringsbetingelserne, og at forholdet ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder og almindelig god vedligeholdelsesstand.

Ejendommen var opført i 1906 med tilbygninger fra formentlig 1997 og blev overtaget af klageren den 1. december 2006 på baggrund af en tilstandsrapport fra den 9. oktober 2006. Tilstandsrapporten nævnte revner i badeværelsestilbygningen og risiko for fugtindtrængen.

Klageren anmeldte i 2009 store revner i murværket, især hvor tilbygningen stødte til den oprindelige bygning. Selskabets taksator besigtigede ejendommen og anerkendte dækning for revnedannelserne i vindfanget, men afviste dækning for revnerne ved badeværelset, da de var nævnt i tilstandsrapporten og ikke var klart forkert beskrevet.

Klageren fik udarbejdet en rapport af en bygningskonsulent, der mente, at begge tilbygninger havde samme type fejl, og at revnerne havde udviklet sig til kritiske skader som følge af en konstruktionsfejl. Et andet byggerådgivningsfirma anførte i et sagsnotat, at revnerne skyldtes sætninger af de to tilbygninger.

På baggrund af et sagsnotat tilbød selskabet at se på sagen igen, hvis der blev indsendt nye oplysninger omkring revnernes opståen og årsagen hertil. Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet for Forsikring med krav om, at selskabet blev pålagt at dække udbedring af skaderne.

På baggrund af en fornyet gennemgang af sagen fandt selskabet det nødvendigt, at der blev foretaget en geoteknisk undersøgelse. Den geotekniske rapport viste, at tilbygningerne hældede, og at fundamenterne ikke var ført til frostsikker dybde. Rapporten vurderede dog, at de fremtidige sætninger ville være forholdsvis små, og at revnerne kunne repareres.

Selskabet fastholdt herefter sin afgørelse, idet det anførte, at de beskedne restsætninger ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og at forholdet skulle opfylde forsikringens skadedefinition. Selskabet anerkendte dog dækning for udbedring af revner, der ifølge den geotekniske rapport kunne henføres til sætningerne i tilbygningerne.

Klageren anførte, at sætningsskader ikke burde fremkomme, og at det ikke kunne anses som let forøget vedligeholdelse at skulle udbedre revner/sprække opstået af yderligere sætninger.

Nævnet fandt, at de restsætninger, som funderingsforholdene ifølge rapporten fra GEO kunne give anledning til, ikke var af en størrelsesorden, der kunne karakteriseres som en skade i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at bekoste en understøbning af fundamenterne for at forhindre yderligere sætninger.

Da selskabet ville dække udbedring af revner i badeværelsesbygningen, der i den geotekniske rapport var beskrevet som følge af sætningsskaden, fik klageren ikke medhold.