Nordea Pensions afvisning af invalidepension efter ophør af præmiefritagelse

Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning efter den 1. juli 2009. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og udbetalt invalidepension fra den 1. juni 2008 indtil den 1. juli 2009, men afviste at yde dækning efter dette tidspunkt, da de mente, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad. Forsikringen dækker præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension, hvis forsikredes erhvervsevne nedsættes til halvdelen eller mindre af den fulde erhvervsevne, med en karensperiode på tre måneder.

Klageren, født i 1965, havde en lederuddannelse inden for salg og marketing og var uddannet socialrådgiver. Han var selvstændig inden for beskæftigelsesområdet og direktør i en virksomhed.

I august 2008 anmeldte klageren, at han i december 2006 havde været involveret i et trafikuheld og havde et lunge-/astmaproblem, der var blevet forværret. Selskabet bevilligede præmiefritagelse og udbetaling fra karensperiodens udløb den 1. juni 2008, foreløbigt indtil den 1. april 2009. I maj 2009 meddelte selskabet, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen, og præmiefritagelsen og udbetalingen ophørte pr. 1. juli 2009.

Selskabet modtog diverse oplysninger til vurdering af klagerens erhvervsevne, herunder lægelige og kommunale sagsakter. En neurokirurgisk speciallægeerklæring fra februar 2008 beskrev klagerens gener efter trafikuheldet og konkluderede, at han havde udviklet et kronisk smertesyndrom, men at han realistisk set kunne fortsætte med sit nuværende arbejde med mulighed for at prioritere og omlægge arbejdsbyrderne.

En journal fra et øre-næse-halsambulatorium fra oktober 2008 konkluderede, at klageren havde svær MCS (multiple chemical sensitivity), hvilket ville medføre ekstremt dårlige beskæftigelsesmuligheder, hvis han mistede sit arbejde.

En helbredsattest fra en allergi- og lungeklinik fra december 2008 beskrev klagerens problemer med vejrtrækningen og konkluderede, at han led af MCS, hvilket var en invaliderende sygdom, og at prognosen var dårlig.

Klageren blev tilkendt fleksjob pr. 1. januar 2009 med 2/3 løntilskud og en aftalt arbejdstid på 12 timer ugentligt. En kommunal ressourceprofil angav, at klagerens helbredsmæssige forhold begrundede, at hans arbejdsevne var varigt nedsat.

En speciallægeerklæring fra en professor ved en lungemedicinsk afdeling fra april 2009 konkluderede, at klageren led af hyperventilation af betydelig invaliderende karakter samt gener efter trafikuheldet.

En generel helbredsattest fra klagerens egen læge fra juni 2010 beskrev klagerens fysiske og psykiske problemer samt lungemæssige problemer og vurderede hans resterhvervsevne som meget lille.

Klagerens advokat anførte, at grundlaget for Nordea Liv & Pensions afvisning var utilstrækkeligt, og at selskabet ikke i fuldt omfang forholdt sig til de lægelige oplysninger. Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at der ikke var objektiv dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.

Klagerens advokat orienterede selskabet om, at klageren var blevet bevilliget førtidspension med samtidig beslutning om hvilende førtidspension. Selskabet indhentede herefter to yderligere erklæringer fra henholdsvis en neuropsykolog og en speciallæge i neurologi. Selskabet vurderede fortsat, at der ikke var grundlag for at ændre afgørelsen.

Ankenævnet fandt, at klagerens erhvervsevne var nedsat i ikke ubetydelig grad, men at det var betænkeligt at fastslå, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at forlænge præmiefritagelsen og fortsætte udbetalingen. Klageren fik derfor ikke medhold.