Nordea Pension: Stop af invalidepension og præmiefritagelse grundet manglende erhvervsevnenedsættelse

Klageren, født i 1985 og bankuddannet, var omfattet af en livsforsikring hos Nordea Pension. Hun klagede over, at selskabet havde stoppet udbetalingen af invalidepension og præmiefritagelse, idet selskabet mente, at hendes erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad.

Sagens baggrund

Klageren blev sygemeldt i februar 2008 på grund af en sjælden hjertelidelse. Hun genoptog arbejdet i juni 2008 med 1½-2 timer om dagen. Selskabet bevilgede præmiefritagelse og invalidepension, men stoppede udbetalingerne med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad.

Selskabet indhentede en ressourceprofil fra det kommunale jobcenter, hvoraf det fremgik, at klageren var veluddannet og havde mulighed for at bruge sine kvalifikationer i et fleksjob. Kommunens lægekonsulent vurderede, at klagerens tilstand var stationær, behandlingsmulighederne udtømte, og arbejdsevnen betydeligt og varigt nedsat i ethvert erhverv. Det fremgik også, at klagerens arbejdsevne var nedsat med 2/3 af en normal arbejdsevne, og at hun maksimalt kunne klare 15 effektive arbejdstimer ugentligt.

Selskabet indhentede også speciallægeerklæringer. En speciallægeerklæring fra et hjertecenter konkluderede, at klageren fungerede tilfredsstillende i et fleksjob med 1/3 arbejde, og at det ikke var realistisk at forestille sig, at hendes arbejdsevne var bedre. En anden speciallægeerklæring beskrev klagerens symptomer og konkluderede, at hendes erhvervsevne var nedsat med mere end 2/3 i ethvert erhverv.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat gjorde gældende, at selskabets afgørelse var i strid med god forsikringsskik, og at muligheden for at gennemføre en graviditet intet havde at gøre med arbejdsevnen. Advokaten henviste til begge overlægers konklusioner om, at erhvervsevnen var varigt og betydeligt nedsat med 2/3. Advokaten fremhævede, at klagerens sygdom intet havde at gøre med dårlig form, og at hyperventilation var en tilstand, der opstod i visse situationer, men ikke var selve sygdommen.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren ikke havde dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med 2/3 af den fulde erhvervsevne. Selskabet henviste til, at klageren fungerede tilfredsstillende i et fleksjob, og at der var diskrepans mellem speciallægeerklæringerne og konklusionerne. Selskabet anførte desuden, at det var svært at se sammenhæng mellem en nedsat erhvervsevne på 2/3, et arbejde i fleksjob 15 timer om ugen og samtidig gennemføre en graviditet og klare at få et barn.

Ankenævnet fandt, at klagerens erhvervsevne var væsentligt nedsat, men ikke i en sådan grad, at den var nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne, som krævet ifølge forsikringsbetingelserne. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.