Afslag på dækning af skimmelsvamp under ejerskifteforsikring grundet tvivl om skadens oprindelse

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning fra en udvidet ejerskifteforsikring. Klagerne kræver dækning for udbedring af skimmelsvamp i gulvkonstruktionen i deres ejendom, som er opført i 1970 og overtaget i april 2000.

Baggrund og skadesanmeldelse

Klagerne overtog ejendommen på baggrund af en tilstandsrapport fra november 1999, som ikke nævnte de anmeldte forhold. I februar 2007 blev der konstateret skimmelsvamp, og skaden blev anmeldt til ejerskifteforsikringen i november 2008. En rørskade, som menes at være en medvirkende årsag til fugten, blev anmeldt separat til klagernes husejerforsikring hos Købstædernes Forsikring.

En rapport udarbejdet af en rådgivende ingeniør for klagerne konkluderede, at fugtskaden og skimmelsvampen skyldtes en kombination af fire faktorer:

• Årelang vandpåvirkning fra utætte kloakker
• Restfugt efter vandskader grundet mangelfuld affugtning
• Kondensfugt som følge af overisolering
• Mangelfuld kapillarbrydende virkning (grus i stedet for ral)

Parternes Argumenter

Klagernes påstand: Klagerne, repræsenteret ved deres advokat, hævder, at det mangelfulde kapillarbrydende lag udgør en skjult skade, som var til stede ved overtagelsen, og som derfor er dækket af ejerskifteforsikringen. De mener, at dette lag er den primære årsag til den opstigende grundfugt, og at den senere rørskade blot har fungeret som en "katalysator", der afslørede det eksisterende problem. De henviser til, at betondækket var vandmættet, hvilket indikerer et langvarigt problem.

Forsikringsselskabets påstand: Alm. Brand afviser dækning med følgende begrundelser:

• Fugtproblemerne og skimmelsvampen var ikke til stede på overtagelsestidspunktet i 2000.
• Skaden er en direkte følge af en rørskade, der opstod i 2005/2006, og er derfor en sag for husejerforsikringen.
• Det kapillarbrydende lag af grus var ikke i strid med bygningsreglementet fra 1966 og fungerede tilfredsstillende indtil rørskaden. Konstruktionen udgjorde derfor ikke en nærliggende risiko for skade ved overtagelsen.
• Selskabet argumenterer for, at bevisbyrden for, at skaden var til stede ved overtagelsen, påhviler klagerne, og at de fremlagte undersøgelser, som er foretaget efter rørskaden, ikke løfter denne bevisbyrde.

Nævnet udtaler indledningsvis, at bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, påhviler klagerne som forsikringstagere.