Afslag på dækning for tagrygning og skimmelsvamp under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Tvisten drejer sig om fejl i tagrygningen og efterfølgende fugt- og skimmelsvamp i loftsrummet.

Ejendommen og forsikringen

Klageren overtog ejendommen den 30. august 2019. Ejendommen er opført i 1929, og tagkonstruktionen blev udskiftet i 1994. I forbindelse med overtagelsen tegnede klageren en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., baseret på en tilstandsrapport af 8. juni 2019. Tilstandsrapporten bemærkede, at spærkonstruktionen og spidsloftet var utilgængelige på grund af isolering og manglende loftlem.

Konstaterede skader og klagerens påstande

Den 18. september 2022 anmeldte klageren en skade, idet der under et eftersyn af taget blev konstateret fejl i tagrygningen, herunder manglende drypnæse og forskalling, der ikke var tilbagetrukket i forhold til rygningstenene. Klageren anførte, at dette havde medført vandskader, fugt og skimmelsvamp på bjælkerne i loftsrummet. Klageren gjorde gældende, at der var tale om en byggeteknisk fejl, som ikke var oplyst i tilstandsrapporten fra 2019. Klageren ønskede udbedring af tagrygningen, så den opfyldte byggetekniske vejledninger, samt udbedring af fugt- og skimmelsvampeskaderne på loftet.

Forsikringsselskabets afvisning og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S (DBF) afviste dækning. Selskabet anførte, at defekterne i rygningens mørtel skyldtes almindeligt ælde og krævede jævnlig vedligeholdelse. DBF's besigtigelseskonsulent vurderede, at mørtlen ved rygningsstenene ikke var udført håndværksmæssigt korrekt, men at der ikke var opstået skader eller vandindtrængning som følge af forskellingens udførelse. Ved en genbesigtigelse konstateredes løbere på undertaget fra små huller, som var opstået, da undertaget ikke var udført med undertagsstrammere, hvilket medførte blafren ved vindbelastning. Skimmeldannelsen på spærene blev tilskrevet kondens fra opstigende varm rumluft, da tagrummene var udført uden dampspærre mod beboelsesrummene.

DBF gjorde gældende, at der ikke var tale om et dækningsberettiget forhold under forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 (skade/nærliggende risiko) og 3.5 (tidspunkt for skade), da der ikke var opstået skader eller vandindtrængning som følge af forskellingens udførelse 29 år efter tagkonstruktionens udførelse og over 3 år efter overtagelsestidspunktet. For så vidt angår den udvidede dækning (pkt. 16.1 om ulovlige bygningsindretninger), anførte selskabet, at manglende overholdelse af producentanvisninger, vejledninger, SBI-anvisninger mv. ikke udgjorde en ulovlig bygningsindretning, medmindre det var et krav i medfør af bygningslovgivningen. Da det ikke fremgik af dagældende bygningsreglement, hvordan forskellingen skulle udføres, og da forholdet ikke havde medført skader, var der ifølge DBF ikke tale om en ulovlig bygningsindretning.

Klageren får ikke medhold i sin klage over Dansk Boligforsikring A/S' afvisning af dækning for skader på tagrygning og skimmelsvamp under ejerskifteforsikringen.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved bygningen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Det er ikke i sig selv en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel. Afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved tagrygningen eller undertaget, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• At tagkonstruktionen har eksisteret siden 1994, og at der ikke er konstateret skader på ejendommen som følge af rygningen.
• At det af selskabets besigtigelsesnotat af 29/9 2022 fremgår, at forskellingen langs rygningsstenene er defekt flere steder, men at forholdet må tilskrives almindeligt ælde.
• At en mørtelrygning er en udsat bygningsdel, som over tid kræver jævnlig vedligeholdelse.
• At det af selskabets besigtigelsesnotat af 13/3 2022 fremgår, at undertaget ikke er forsynet med undertagsstrammere, at undertaget vil kunne blafre ved vindbelastning, at tagstenbindere enkelte steder har slidt hul i undertaget, og at der alene ses lidt vandindtrængen ved disse huller.

Skimmelsvamp

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det i henhold til fast praksis i Ankenævnet en betingelse for dækning til en afrensning af skimmelsvamp, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, når der sammenlignes med tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder uden den dækningsberettigede skadeårsag, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at der ikke er godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag, hvorfor den konstaterede skimmelsvamp ikke kan dækkes som en følgeskade. Spørgsmålet er herefter, om klagerne har godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv har en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på de fremlagte fotos og det oplyste om omfanget og karakteren af skimmelvæksten i loftrum, som alene er påvist på spær. Det er efter nævnets opfattelse ikke godtgjort, at forholdet går ud over, hvad der er sædvanligt for andre tilsvarende huse af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet har også lagt vægt på, at det af selskabets besigtigelsesnotat af 13/3 2022 fremgår, at tagrummene ikke er udført med dampspærre mod beboelsen, hvorfor skimmelvæksten i det væsentlige må tilskrives kondens fra opstigende varm rumluft. Klageren har ikke fremlagt målinger for skimmelsvamp i beboelsen til dokumentation for, at skimmelsvamp fra tagkonstruktionen skulle belaste indeklimaet i beboelsen nævneværdigt.

Udvidet dækning

Nævnet finder, at klageren på det foreliggende grundlag ikke har bevist, at tagrygningen udgør en ulovlig bygningsindretning i henhold til ejerskifteforsikringens udvidede dækning. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at selskabets besigtigelseskonsulent har vurderet, at tagkonstruktionen – der er fra 1994 – følger sædvanlig og lovlig byggemetode. Nævnet bemærker, at det af forsikringsbetingelsernes punkt 16.1 fremgår, at manglende overholdelse af producentanvisninger, vejledninger, SBI-anvisninger, Byg-Erfa blade etc. ikke er en ulovlig bygningsindretning, medmindre overholdelse af sådanne anvisninger er et krav i medfør af bygningslovgivningen (herunder Byggeloven og dertilhørende offentligretlige forskrifter som for eksempel bygningsreglement).