Tvist om ejerskifteforsikringsdækning for underdimensioneret tagkonstruktion og bjælke

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Nykredit Forsikring A/S vedrørende dækning fra en ejerskifteforsikring for skader på en tagkonstruktion. Klageren købte i 2003 et enfamiliehus fra 1962 og tegnede i den forbindelse en ejerskifteforsikring med ulovlighedsdækning i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens forløb og anmeldelse

I sommeren 2004 opdagede klageren et skævt tagudhæng og anmeldte dette til selskabet i juni 2008. Klageren mistænkte, at tagkonstruktionen var underdimensioneret, hvilket forårsagede, at taget satte sig og skabte revner i murværket. En tømrermester bakkede op om mistanken og estimerede udbedringsomkostningerne til 460.000 kr. ekskl. moms.

Selskabet afviste i første omgang dækning med den begrundelse, at forholdene ikke opfyldte forsikringens skadedefinition eller udgjorde en ulovlig bygningsindretning. Selskabets bygningskonsulent vurderede, at tagkonstruktionen ikke var underdimensioneret i henhold til det gældende bygningsreglement fra 1961.

Ingeniørrapporter og parternes argumenter

Klageren indhentede en rapport fra en rådgivende ingeniør. Rapporten konkluderede, at mens selve spærrene havde tilstrækkelig styrke, var en bærende bjælke over en åbning i stuen/køkkenet underdimensioneret med ca. 50%, og lægterne ved udhængene var for svage. Klageren udvidede sit krav til også at omfatte udbedring af denne bjælke.

Selskabet fastholdt sin afvisning og argumenterede for, at:

• Den underdimensionerede bjælke ikke i sig selv udgjorde en dækningsberettiget "skade", da der ikke var konstateret synlig nedbøjning.
• For at der kunne være tale om en dækningsberettigende "ulovlighed", skulle klageren dokumentere, at konstruktionen var i strid med normerne på opførelsestidspunktet, og at dispensation fra myndighederne ikke kunne opnås.

Klageren fremlagde efterfølgende statiske beregninger, som selskabets konsulent anerkendte som korrekte, men påpegede, at de var baseret på nugældende normer og ikke dem fra 1962. Selskabet mente, at afvigelsen fra de gamle normer var forsvarlig, da konstruktionen havde vist sin bæreevne over tid.

Ankenævnet fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at de anmeldte forhold på tagkonstruktionen opfyldte ejerskifteforsikringens skadedefinition i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 14. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at der forelå forhold omfattet af forsikringens udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger i henhold til pkt. 15.

For at opnå dækning for en ulovlighed kræves det, at indretningen var i strid med bygningslovgivningen på opførelsestidspunktet, og at dispensation ikke kunne opnås. Selskabet henviste til, at afvigelser fra normer kan være forsvarlige, jf. DS 409, og at klageren ikke havde søgt om dispensation hos myndighederne, hvilket var en forudsætning for dækning.

Da klageren ikke løftede bevisbyrden for, at der var tale om en dækningsberettigende skade eller ulovlighed, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at yde dækning.

Herefter bestemmes: Klagen kan ikke tages til følge.