Afgørelse om Beskæftigelsesankenævnets kompetence ved klage fra kommunalt personalekontor i sygedagpengesag

Sagen omhandler en klage fra A Kommune, Personale over en afgørelse truffet af A Kommune, Socialcenter vedrørende sygedagpenge. Klagen blev indgivet til Beskæftigelsesankenævnet. Kernespørgsmålet var, hvorvidt et personalekontor i en kommune har retlig interesse i at klage over en afgørelse truffet af et socialcenter i samme kommune, når begge enheder opererer under delegation fra den samme kommunalbestyrelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at nævnet ikke kunne behandle klagen fra A Kommune, Personale. Begrundelsen var, at personalekontoret og socialcentret i A Kommune begge er en del af samme enhedsforvaltning og arbejder under delegation fra den samme kommunalbestyrelse.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fandt, at personalekontoret ikke havde den fornødne retlige interesse i at klage over en afgørelse fra sygedagpengekontoret i samme kommune. Dette er i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven § 60, stk. 2, som fastslår, at en kommune ikke har ret til at klage over sine egne afgørelser.

Det blev præciseret, at denne afgørelse ikke berører:

• En borgers ret til at klage over en afgørelse om sygedagpenge, uanset om borgeren er ansat i den kommune, hvor borgeren bor.
• En kommunes ret til at klage over en anden kommunes afgørelse, hvis en ansat i den ene kommune er bosat i den anden.

Ankestyrelsen tilkendegav yderligere, at denne lovfortolkning alene har virkning for fremtidige afgørelser.