Beregning af sygedagpenge for eksportchauffør med garantiløn

En eksportchauffør var sygemeldt i perioder i oktober og november 1992. Lønmodtageren var fastansat under en overenskomst, der garanterede en mindsteindtjening over en 4-ugers periode. Når der ikke var ture, skulle chaufføren stå til rådighed for arbejdsgiveren og kunne indkaldes med kort varsel.

Efter overenskomstens § 6, stk. 3, blev garantibetalingen reduceret ved ferie eller sygdom. Der var ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge for dage uden arbejde, da ansættelsen var fast.

Kommunen beregnede sygedagpengene baseret på den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 4 uger før sygefraværet, uden at tage højde for dage uden arbejde, hvor chaufføren dog stod til rådighed. SID ankede afgørelsen og mente, at arbejdsfri perioder skulle holdes uden for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Dagpengeudvalgets opmand tiltrådte kommunens afgørelse om beregning af lønmodtagerens sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Beregningen skulle ske på grundlag af den gennemsnitlige indtjening indenfor de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, jf. Dagpengeloven § 9, stk. 1 og Dagpengeloven § 9, stk. 6.

Opmanden lagde vægt på, at kun frihed, der var aftalt med arbejdsgiveren i henhold til Eksportoverenskomstens § 6, stk. 3, andet punktum, skulle holdes udenfor ved beregningen af antallet af timer pr. fraværsdag.

Frihed, hvor chaufføren mod garantibetaling var forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsgiveren og med kort varsel kunne beordres i arbejde, skulle således medregnes i 4-ugers perioden.