Afgørelse om dagpengerefusion og vurdering af uarbejdsdygtighed i relation til ansættelsesforhold

To separate sager omhandlede spørgsmålet om arbejdsgiveres ret til dagpengerefusion i forbindelse med medarbejderes sygefravær og vurderingen af uarbejdsdygtighed. Begge sager blev behandlet principielt for at belyse praksis for overgang til en bredere vurdering af uarbejdsdygtighed efter Højesterets dom af 27. maj 2004. Denne dom ændrede den hidtidige praksis for, hvornår uarbejdsdygtighed skulle vurderes i forhold til ethvert arbejde frem for kun det konkrete ansættelsesforhold.

I den første sag var en kvinde sygemeldt fra midten af april 2003 til udgangen af august 2003 grundet en akut stressreaktion forårsaget af problemer på arbejdspladsen. Hun betragtede sig som degraderet og opsagt, hvilket arbejdsgiveren dog ikke var enig i. En lægeattest af 30. juni 2003 bekræftede, at hun var fuldt uarbejdsdygtig i forhold til den konkrete arbejdsplads, men ikke i forhold til enhver arbejdsplads. Arbejdsgiveren søgte refusion for perioden 28. maj - 15. juni 2003. Kommunen afslog refusion med den begrundelse, at kvinden ikke var uarbejdsdygtig i bred forstand. Nævnet ændrede dog afgørelsen og tilkendte refusion, idet de lagde vægt på lægeattesten.

I den anden sag blev en mand sygemeldt den 29. marts 2004 fra sin stilling som lagerassistent, hvorfra han var opsagt med fire måneders varsel. Han søgte læge den 3. juni 2004 efter anmodning fra Kommunen. Lægeerklæringen af samme dato angav, at han var psykisk belastet grundet fyring og samarbejdsproblemer, og at han ville blive syg, hvis han skulle arbejde på den specifikke arbejdsplads, men at han kunne søge og søgte andet arbejde. Kommunen afslog arbejdsgiverens ret til dagpengerefusion efter 3. juni 2004, da manden ikke blev anset for uarbejdsdygtig i bred forstand. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, idet de lagde vægt på, at manden søgte andet arbejde og havde været sygemeldt i en vis periode.

Ankestyrelsen traf afgørelse i begge sager med udgangspunkt i vurderingen af uarbejdsdygtighed og overgangen til en bredere vurdering.

Afgørelse i sag 1

I den første sag fandt Ankestyrelsen, at arbejdsgiveren havde ret til dagpengerefusion for perioden 28. maj - 15. juni 2003. Begrundelsen var, at der i denne kortvarige periode ikke var grundlag for at bedømme kvindens uarbejdsdygtighed uafhængigt af hendes daværende ansættelsesforhold. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden var sygemeldt på grund af problemer på den konkrete arbejdsplads, og at hun ifølge lægelige oplysninger var fuldt uarbejdsdygtig i forhold til denne arbejdsgiver. Hendes ansættelsesforhold bestod fortsat, og hun havde ret til at vende tilbage til arbejdet frem til sin fratræden den 31. august 2003. Dette betød, at hun var berettiget til dagpenge som fuldt uarbejdsdygtig i den pågældende periode, jf. Barselsloven § 5, stk. 1 og Barselsloven § 26, stk. 1.

Afgørelse i sag 2

I den anden sag fandt Ankestyrelsen ikke, at arbejdsgiveren havde ret til dagpengerefusion efter 3. juni 2004. Ankestyrelsen tiltrådte nævnets skøn og lagde vægt på, at manden den 4. juni 2004 havde været sygemeldt i over to måneder. På dette tidspunkt blev han ikke anset for fuldt uarbejdsdygtig vurderet på et bredere grundlag, da han kunne søge og søgte andet passende arbejde, selvom han ville blive syg ved tilbagevenden til den tidligere arbejdsplads. Han var heller ikke i behandling. Dette betød, at han ikke var berettiget til dagpenge efter 3. juni 2004, jf. Sygedagpengeloven § 7 og Sygedagpengeloven § 54.