Afvisning af dækning for tyveri af kontanter og smykker grundet manglende forsvarlig aflukning

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Topdanmark Forsikring A/S behandlede et anmeldt tyveri som simpelt tyveri og afviste dækning for kontanter og smykker.

Sagens omstændigheder:

• Forsikringstageren har en boligforsikring hos Topdanmark.
• Der blev anmeldt et tyveri, hvor et tagvindue stod på klem, ca. 3,60 meter over terræn.
• Tyveriet blev opdaget af forsikringstageren på gerningstidspunktet, og den ene tyv blev tilbageholdt.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelserne, der undtager tyveri af kontanter og smykker fra bygninger, der ikke er forsvarligt aflukket og aflåst.

Parternes argumenter:

• Klageren (repræsenteret af sin advokat) anfører, at tyveriet bør anerkendes som indbrudstyveri med dækning for smykker og kontanter, idet Forsikringsaftalelovens § 51 er præceptiv og ikke kan fraviges i forsikringsbetingelserne.
• Selskabet fastholder, at betingelserne for forsvarlig aflukning ikke var opfyldt, og at Forsikringsaftalelovens § 51 er fravigelig, hvilket giver selskabet ret til at fastsætte krav til aflukning i vilkårene.
• Selskabet anfører desuden, at forsikringstageren har udvist forsømmelse ved at efterlade huset med et vindue på klem.

Ankenævnet bestemte, at klagen ikke kunne tages til følge.

Begrundelse for afgørelsen:

• Ankenævnet bemærkede, at Forsikringsaftalelovens § 51 er ufravigelig, men kun i den forstand, at der ikke kan aftales strengere retsvirkninger end angivet i loven. Indholdet af sikkerhedsforskriften kan dog frit fastlægges.
• Bestemmelsen om, at kontanter og smykker ikke er dækket ved tyveri fra en bygning, der ikke er forsvarligt aflukket og aflåst, anses for en sikkerhedsforskrift.
• Definitionen af "forsvarligt aflukket og aflåst" i forsikringsbetingelserne, sammenholdt med kravet om tegn på voldeligt opbrud, betragtes som en samlet sikkerhedsforskrift.
• Da vinduet stod på klem, var sikkerhedsforskriften overtrådt.
• Nævnet fandt, at overtrædelsen af sikkerhedsforskriften skyldtes forsømmelse fra klagerens side, da der ikke var nogen hjemme på tyveritidspunktet. At klageren kom hjem, mens tyvene stadig var på gerningsstedet, ændrede ikke denne vurdering.