Standsning af sygedagpenge på grund af manglende medvirken til speciallægeundersøgelse

En kvinde havde været sygemeldt fra sit arbejde siden august 2005 på grund af psykiske gener og var i behandling hos en psykiater. I forbindelse med kommunens opfølgning på sygedagpengesagen ønskede kommunen, at hun lod sig undersøge af en anden psykiater.

Efter råd fra sin behandlende psykiater nægtede kvinden at medvirke til denne undersøgelse. Kommunen havde forinden gjort hende opmærksom på, at manglende medvirken ville føre til standsning af sygedagpengene.

Da kvinden fastholdt sit afslag, traf kommunen afgørelse om at standse sygedagpengerefusionen fra november 2006. Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede senere kommunens afgørelse med den begrundelse, at kvinden uden rimelig grund havde undladt at medvirke til sagens oplysning.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med Beskæftigelsesankenævnet i, at arbejdsgiveren ikke var berettiget til sygedagpengerefusion efter den 17. november 2006.

Udvalget fandt, at den sygemeldte uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats, selvom det var efter råd fra hendes egen psykiater. Det blev lagt vægt på, at kvinden havde været sygemeldt i over et år, og at en yderligere lægelig vurdering i form af en speciallægeerklæring var nødvendig for kommunens opfølgning på hendes helbreds- og erhvervsmæssige situation.

Udvalget vurderede, at en undersøgelse hos en anden kvalificeret speciallæge i psykiatri, som var relevant informeret om kvindens sag, ikke ville udgøre en særlig risiko for forværring af hendes psykiske tilstand. Det var nødvendigt med en anden psykiaters vurdering for at belyse kvindens arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv og supplere den behandlende psykiaters vurdering, herunder diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte dermed Beskæftigelsesankenævnets afgørelse i henhold til Sygedagpengeloven § 21, stk. 1, nr. 3.