Principielle afgørelser om egen sygdom og uarbejdsdygtighed i sygedagpengeloven

Ankestyrelsen har behandlet fire sager principielt for at belyse, hvornår der er tale om egen sygdom og uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Sagerne omhandler borgere med forskellige helbredsmæssige udfordringer og deres ret til sygedagpenge.

I den første sag blev en borger sygemeldt fra ledighed på grund af hukommelsesproblemer, der havde været til stede hele livet som følge af iltmangel ved fødslen. En neuropsykologisk undersøgelse fra 2013 konkluderede betydelige og varige vanskeligheder i arbejds- og korttidshukommelse, selvom borgeren havde gennemført en pædagoguddannelse med handicaptillæg. Borgeren oplevede frustration over at blive presset ud i jobs, der ikke tilgodeså handicap.

Den anden sag vedrørte en borger, der blev sygemeldt fra ledighed på grund af stress efter en opsigelse. Borgeren havde grunddiagnoser som svær ordblindhed, svære indlæringsvanskeligheder og lav IQ, hvilket ifølge lægen ofte resulterede i frustrationer og en akut belastningsreaktion i belastende situationer.

Den tredje sag omhandlede en arbejdsgivers ret til sygedagpengerefusion for en medarbejder, der var sygemeldt fra sit arbejde som projektassistent på grund af vold i hjemmet og ophold på et krisecenter med psykologbehandling. Kommunen standsede refusionen med den begrundelse, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for medarbejderens uarbejdsdygtighed.

Den fjerde sag involverede en borger, der blev sygemeldt fra ledighed på grund af stress. Borgeren var diagnosticeret med NLD (Nonverbal Learning Disorder) og en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Disse tilstande blev beskrevet som en udviklingsforstyrrelse og personlighedsstruktur, der påvirkede borgerens evne til at fastholde beskæftigelse, selvom borgeren havde en uddannelse og deltog i virksomhedspraktik.

Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser i de fire sager, der belyser fortolkningen af "egen sygdom" og "uarbejdsdygtighed" i relation til sygedagpenge. Afgørelserne understreger vigtigheden af at skelne mellem en aktuel sygdom og en vedvarende tilstand eller personlighedsstruktur, samt kravet om tilstrækkelig dokumentation.

Ankestyrelsens principielle afgørelser

I sag 1 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge. Begrundelsen var, at borgerens hukommelsesproblemer var en livslang og vedvarende tilstand som følge af et medfødt handicap, og dermed ikke en sygdom i sygedagpengelovens forstand. Arbejdsevnebegrænsningen var en følge af handicappet, ikke en aktuel sygdom.

I sag 2 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse og fandt, at borgeren var berettiget til sygedagpenge. Selvom kommunen kunne udsætte udbetalingen på grund af tvivl, vurderede Ankestyrelsen, at borgerens akutte belastningsreaktion, der bundede i grunddiagnoser som ordblindhed og indlæringsvanskeligheder, medførte uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.

I sag 3 hjemviste Ankestyrelsen sagen til kommunen for ny behandling. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde tilstrækkelig dokumentation til at fastslå, at medarbejderen ikke længere var uarbejdsdygtig. Der manglede aktuelle lægelige oplysninger om medarbejderens psykiske tilstand og dens indvirkning på arbejdsevnen efter vold i hjemmet. Kommunen skal genoptage udbetalingen af sygedagpenge, indtil en gyldig afgørelse er truffet, jf. Sygedagpengeloven § 7 og Principmeddelelse 40-18.

I sag 4 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge. Begrundelsen var, at borgerens udfordringer med NLD og narcissistisk personlighedsforstyrrelse blev anset for at være en beskrivelse af borgerens personlighedsstruktur og udviklingsforstyrrelse, og dermed ikke sygdom i sygedagpengelovens forstand. Begrænsningerne i arbejdsevnen knyttede sig til disse vedvarende tilstande, ikke en aktuel sygdom.