Ret til hjemmetræning uanset visitation til tilbud efter folkeskoleloven

Forældre ansøgte om bevilling til hjemmetræning for deres søn, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Sønnen var visiteret til et fritidstilbud under folkeskoleloven, specifikt en skolefritidsordning (SFO) tilknyttet en specialskole.

Kommunen og Det Sociale Nævn afslog ansøgningen. De begrundede afslaget med, at hjemmetræning kun kunne bevilges som et alternativ til et tilbud oprettet under serviceloven, ikke folkeskoleloven. Nævnet mente, at dagtilbuddets lovgrundlag var afgørende for retten til hjemmetræning, selvom dette kunne udhule bestemmelserne om hjemmetræning, hvis kommuner ændrede tilbud fra serviceloven til folkeskoleloven.

Forældrene klagede og anførte, at lovgivningen var ny, og at lovgiver ikke havde forudset konflikten mellem de to love. De mente, at kommunen ikke opfyldte sin forsyningsforpligtelse vedrørende særlige dagtilbud efter serviceloven.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fastslog, at forældrene havde ret til bevilling af hjemmetræning til deres søn.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælp til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kan tilrettelægges i særlige tilbud, men også helt eller delvist af forældrene i hjemmet, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det er ikke en særskilt betingelse for adgangen til hjemmetræning, at der er tale om et alternativ til et konkret tilbud efter serviceloven; det er tilstrækkeligt, at betingelserne for at kunne anvise et sådant tilbud er opfyldt.

Ankestyrelsen henviste til lovforarbejderne, der viser, at lovgiver ønskede at inddrage forældre mere aktivt og give dem ret til støtte til træning i hjemmet som et alternativ til særlige dagtilbud. Det blev understreget, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjælp og særlig støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og at hjælpen kan tilrettelægges i hjemmet, hvis forældrene anmoder om det, og barnets behov kan imødekommes, og forældrene er i stand til at varetage opgaven.

Det blev lagt til grund, at sønnen er omfattet af personkredsen i Serviceloven § 32, at han er udredt og visiteret til et offentligt tilbud, og at den anvendte træningsmetode er godkendt. Afgørelsen kan ses i sammenhæng med Principafgørelse 240-11, som fastslår, at det ikke er typen af tilbud (folkeskoleloven vs. serviceloven), der er afgørende for retten til hjemmetræning, men snarere barnets behov og opfyldelsen af betingelserne for et tilbud efter serviceloven.