Friværdi i ejerbolig ved vurdering af personligt tillæg

En pensionist ansøgte i maj 2000 om personligt tillæg til medicin og naturprodukter. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til ansøgers likvide formue, som de opgjorde til 243.329 kr. Dette beløb inkluderede 80% af ejendomsværdien af ansøgers ejerbolig, fratrukket restgæld, samt kontant indestående. Kommunen havde opgjort ejendomsværdien til 399.000 kr. og restgælden til 92.938 kr. Ansøger modtog folkepension, og hendes samlede indtægter var 7.075 kr. pr. måned med faste udgifter på 3.097 kr. og yderligere udgifter til medicin på 2.497 kr. pr. måned.

Det sociale nævn fandt i juni 2001, at ansøger var berettiget til halvdelen af udgiften til homøopatisk medicin. Nævnet fastslog, at friværdien i ansøgers faste ejendom, der tjente som bolig, ikke skulle medregnes i den likvide formue.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og argumenterede for, at det var inkonsekvent at undtage friværdi i en helårsbolig, når friværdi i et sommerhus tidligere var blevet medregnet. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om friværdi i en pensionists ejerbolig skal medregnes som formue ved vurderingen af personligt tillæg.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre Det sociale nævns afgørelse. Det blev fastslået, at friværdi i den faste ejendom, som en pensionist bebor, som udgangspunkt ikke skal anses for at være likvid formue ved tildeling af personlige tillæg. Dette skyldes, at pension er en varig ydelse, og ejendommen tjener som bolig for pensionisten.

Undtagelser fra hovedreglen

Ankestyrelsen bemærkede, at der kan forekomme helt ekstraordinære situationer, hvor dette udgangspunkt kan fraviges. Dette gælder, hvis der er en meget betydelig friværdi i ejendommen. I den konkrete sag, hvor ejendomsværdien var 399.000 kr. og restgælden 93.000 kr., fandt Ankestyrelsen ikke, at der forelå en sådan ekstraordinær situation, da friværdien blev anset for at være relativ beskeden.

Ankestyrelsen tiltrådte således Det sociale nævns afgørelse. Det blev dog bemærket, at Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til, om udgiften til homøopatisk medicin var en rimelig og nødvendig udgift, hvortil der kunne ydes personligt tillæg i henhold til Pensionsloven § 14 og Pensionsloven § 17.