Inddragelse af personligt tillæg til diætkost - Ulovlig afgørelse - Virkningstidspunkt

En kommune meddelte i december 1998 pensionister, der modtog personligt tillæg til diætkost, at tilskuddet ville ophøre fra 1. januar 1999. Kommunen henviste til, at der i stedet kunne søges tillæg efter en anden bestemmelse, hvis udgiften belastede økonomien væsentligt. Denne afgørelse var generel og uden individuel vurdering. Ægteparret, der modtog folkepension og havde en personlig tillægsprocent på 100, klagede ikke umiddelbart over denne afgørelse.

Efter en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand i maj 2000 vedrørende en lignende sag, genbehandlede kommunen ægteparrets ansøgning. Kommunen traf i oktober 2000 afgørelse om, at ægteparret ikke var berettiget til personligt tillæg til diætkost med virkning fra 1. januar 1999. Ægteparret klagede over denne afgørelse.

Det Sociale Nævn fandt, at ægteparret ikke var berettiget til tillægget, men først med virkning fra kommunens afgørelse af 20. oktober 2000. Nævnet begrundede dette med, at den oprindelige bevilling ikke var tidsbegrænset, og at kommunens afgørelse fra december 1998 var truffet uden konkret individuel vurdering, og derfor måtte betragtes som en nullitet. Kommunen skulle derfor udbetale diættilskud for perioden 1. januar 1999 til 20. oktober 2000.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at sagen havde principiel betydning for konsekvenserne af en tidligere landsdækkende retsvildfarelse, hvor man havde ydet automatiske ydelser uden konkret individuel vurdering af behovet.

Ankestyrelsen fandt, at ægteparret ikke var berettiget til personligt tillæg til diætkost efter den dagældende Pensionsloven § 17, stk. 1. Dette skyldtes, at deres økonomiske forhold ikke blev anset for at være særligt vanskelige. Ægteparret havde knap 7.000 kr. til rådighed pr. måned efter afholdelse af dokumenterede udgifter, bortset fra den søgte merudgift til diætkost på 712 kr. pr. måned.

Virkningstidspunkt for afslag

Ankestyrelsen fastslog dog, at afslaget på personligt tillæg til diætkost først fik virkning fra kommunens afgørelse af 20. oktober 2000. Begrundelsen herfor var, at kommunens oprindelige afgørelse af 8. december 1998 var ulovlig, da den var truffet uden en konkret individuel vurdering. En ulovlig afgørelse, der skader borgeren, er som udgangspunkt ugyldig.

• Kommunen kunne ikke støtte ret på indholdet af den ulovlige afgørelse fra 1998.
• Den oprindelige bevilling af tillæg til diætkost var tidsubegrænset under uændrede forhold.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at tildeling af personlige tillæg altid har forudsat en konkret individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold sammenholdt med den udgift, der søgtes tillæg til. Dette afviste kommunens argument om en retsvildfarelse, der skulle have ført til automatiske ydelser. Ankestyrelsen tiltrådte dermed Det Sociale Nævns afgørelse.