Principiel afklaring af kommunens vurdering af socialpædagogisk støtte til aktiviteter og ferier

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare kommunens vurdering af, hvordan borgere med behov for socialpædagogisk støtte skal kompenseres i forbindelse med aktiviteter eller ferier, samt hvilke kriterier der skal indgå i denne vurdering.

I den ene sag ansøgte en borger om socialpædagogisk støtte i form af ledsagelse til en 4-5 dages ferie med sin kæreste. Borgeren ønskede selvvalgte oplevelser og at opretholde sin identitet som forlovet, men var afhængig af kompensation for sin funktionsnedsættelse for at kunne gennemføre ferien. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til borgerens øvrige feriemuligheder med familie og bofællesskab.

I den anden sag ansøgte en borger om yderligere socialpædagogisk støtte til forskellige aktiviteter. Borgeren havde en betydelig nedsat psykisk funktionsevne og behov for støttepersoner, der forstod vedkommende, især i sociale sammenhænge og ved uforudsete situationer. Kommunen afslog ansøgningen, idet den mente, at yderligere ledsagelse ikke ville øge borgerens funktionsniveau, og at borgeren deltog selvstændigt i nogle aktiviteter.

Ankestyrelsen hjemviste begge sager til fornyet behandling i kommunen, da sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst, og der manglede en konkret og individuel vurdering af borgernes behov.

Principielle vurderinger og krav til kommunen

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen skal foretage en grundig, konkret og individuel vurdering af borgerens behov for socialpædagogisk støtte efter Serviceloven § 85. Dette indebærer:

• En vurdering af, om borgeren er kompenseret for sit støttebehov med den allerede udmålte støtte.
• En undersøgelse af formålet med de ansøgte aktiviteter eller ferier, herunder om de bidrager til at udvikle borgeren, understøtter en selvstændig tilværelse, fastholder identitet, eller bidrager til en mere aktiv livsudfoldelse.
• At det skal indgå i vurderingen, om aktiviteterne er en del af det at leve som andre mennesker uden funktionsnedsættelse, jf. Serviceloven § 1, stk. 1.
• Indhentning af nødvendige oplysninger fra borgeren, pårørende eller relevante fagpersoner.
• En afklaring af eventuel tvivl om borgerens støttebehov.

Kommunen har ikke pligt til yderligere at kompensere borgeren, hvis det konkrete behov allerede tilgodeses på anden vis. Ved valg mellem lige egnede aktiviteter skal kommunen vælge den billigste løsning, så længe støtten dækker borgerens behov.