Ret til erstatningskontor ved boligændring

Sagen omhandler en kvinde, der efter en diskusprolapsoperation er lam i begge ben og permanent kørestolsbruger. Hun bor i et parcelhus med sin ægtefælle, som kommunen vurderede var uhensigtsmæssigt indrettet til hendes handicap, især badeværelset.

Kvinden fremlagde et forslag om en tilbygning på 53 m2 med badeværelse, depot/vaskerum og vagtrum. Kommunen fik et arkitektfirma til at udarbejde et alternativt forslag, der omfattede en mindre tilbygning på 20 m2 til erstatning for et kontor, der skulle inddrages til badeværelse, samt ombygning af køkken og soveværelse. Kommunen godkendte de interne ændringer, men afviste tilbygningen.

Ansøger klagede over, at der ikke blev etableret et erstatningskontor, da kontoret blev brugt til ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed, hvor ansøger også bidrog. Hun fremhævede desuden, at de havde investeret 80.000 kr. i kontoret, og at der var behov for et rum til opladning og udluftning af kørestolen. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og fandt ikke grundlag for at bevilge en erhvervsrelateret boligudvidelse, idet kontorfaciliteterne kunne indrettes i stuen.

Kommunen fastholdt sin afgørelse og udsatte iværksættelsen af de allerede bevilgede køkkenændringer, indtil Ankestyrelsen havde truffet afgørelse.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at ansøger var berettiget til hjælp til boligændring i form af et erstatningskontor, hvis det eksisterende kontor blev inddraget til badeværelse, eller et ekstra badeværelse, hvis kontoret blev opretholdt, jf. Serviceloven § 102, stk. 1.

Sagen blev hjemvist til kommunen for en fornyet vurdering af den konkrete løsning, herunder placering af en eventuel tilbygning. Begrundelsen var, at kontoret var nødvendigt for ægtefællens selvstændige virksomhed, som blev drevet fra hjemmet med regelmæssige kundebesøg, og hvor ansøger bidrog til driften. Dette var i tråd med formålet med loven om at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv og forbedre livskvaliteten, jf. Serviceloven § 1, stk. 2 og Serviceloven § 1, stk. 3.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var behov for et særligt rum til kørestolen i en tilbygning, henset til boligens samlede areal. Endvidere gjorde Ankestyrelsen opmærksom på, at kommunen ikke var berettiget til at udsætte de allerede bevilgede boligændringer, herunder køkkenændringerne, da en klage til Ankestyrelsen ikke har opsættende virkning, jf. Retssikkerhedsloven § 72, stk. 1.