Ret til plejetillæg trods bevilling af hjælp efter Serviceloven

Sagen omhandler en 60-årig kvinde med amyotrofisk lateralsclerose, som modtog højeste førtidspension og plejetillæg grundet et døgnplejebehov. Kommunen frakendte plejetillægget med virkning fra 1. april 2003, da kvinden var bevilget kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp efter Serviceloven med 24 timer i døgnet samt yderligere hjælp.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse med den begrundelse, at plejebehovet blev dækket af kommunen, og ægtefællens hjælp ikke berettigede til fortsat plejetillæg. Kvinden klagede til Ankestyrelsen og anførte, at frakendelsen ikke alene kunne baseres på den bevilgede hjælp, men skulle bero på en konkret vurdering af plejebehovet. Det blev også fremhævet, at ægtefællen ydede hjælp ud over det normalt forventelige, og at kvinden uden ægtefællens tilstedeværelse ikke ville få dækket sit behov.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden fortsat havde ret til plejetillæg. Afgørelsen blev truffet i et principielt møde for at afklare, om plejetillæg kunne frakendes alene med den begrundelse, at der var bevilget en hjælpeordning efter Serviceloven.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen henviste til, at vedvarende bistands- eller plejebehov hos førtidspensionister som udgangspunkt skal dækkes efter Gammelførtidspensionloven Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 2 og Gammelførtidspensionloven § 44, stk. 1, nr. 3. Der var ikke sket en bedring i kvindens tilstand, som berettigede til frakendelse af plejetillægget.

Ankestyrelsen fastslog, at selvom der ydes omfattende hjælp efter Serviceloven Serviceloven § 76, stk. 2 (kontant tilskud til hjælp), kan der ved udmålingen af denne hjælp tages hensyn til det tilkendte plejetillæg. Dette sikrer, at det samme behov ikke dækkes af to ydelsesarter. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen for en ny afgørelse.