Ret til plejetillæg trods døgndækkende hjælp
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Serviceloven, Gammelførtidspensionloven
Emner
Hjælpeordning, Kontant tilskud, Plejetillæg, Døgndækning
En førtidspensionist med en svær lungelidelse, der medførte permanent respiratorbehandling og kørestolsbrug, havde behov for døgnpleje og tilsyn. Hun modtog højeste førtidspension og hjemmehjælp efter Serviceloven § 76, stk. 3, samt hjælp til respiratorbehandling efter sygehuslovgivningen. Kommunen havde indgået aftale med et privat firma om at varetage den personlige pleje og praktiske bistand, hvor kommunen betalte firmaet, og amtet refunderede respiratorudgifterne.
Borgeren ansøgte den 1. april 2004 om plejetillæg på grund af store merudgifter til el (kørestol og respirator), varme og hjælpere. Kommunen tilkendte plejetillægget med virkning fra 1. juli 2004. Borgeren klagede over, at bevillingen ikke trådte i kraft fra januar 2004, hvor hun kom hjem fra hospitalet.
Det sociale nævn frakendte borgeren plejetillægget med den begrundelse, at behovet for pleje og tilsyn i det væsentligste var dækket af den eksisterende hjælp efter serviceloven og sygehusloven, herunder døgnpleje. Nævnet henviste til principperne i SM P-17-94. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, om plejetillæg kunne tilkendes pensionister, der allerede modtog døgnpleje.
Ankestyrelsen fastslog, at borgeren havde ret til plejetillæg, men at tillægget først kunne udbetales med virkning fra 1. juli 2004.
Formål med plejetillæg og samspil med anden lovgivning
Formålet med plejetillægget er at dække pensionistens merudgifter i forbindelse med plejebehovet. Ankestyrelsen præciserede, at bistands- og plejebehov som udgangspunkt skal dækkes efter pensionslovgivningen, jf. principperne i SM P-17-94 og SM P-27-03. Ydelser efter Serviceloven er subsidiære i forhold til ydelser efter Gammelførtidspensionloven.
Kommunen skulle derfor vurdere, om det tilkendte plejetillæg skulle tages i betragtning ved beregningen af det beløb, borgeren var berettiget til efter Serviceloven § 76, for at undgå dobbelt dækning af samme behov. Kommunen kunne i den forbindelse også vurdere, om borgeren havde behov for pleje, der ikke allerede var dækket af aftalen med det private firma. Afgørelsen betød, at udbetalingen af plejetillægget skulle fortsætte, men at kommunens tilskud til personlig pleje potentielt kunne nedsættes.
Tidspunkt for udbetaling
Ankestyrelsen henviste til, at tilkendelse af plejetillæg kræver en ansøgning. Selvom kommunen ikke havde vejledt borgeren om muligheden for at søge plejetillæg, kunne dette ikke begrunde udbetaling med tilbagevirkende kraft. Dette skyldtes, at kommunen allerede havde bevilget tilskud til den fulde udgift for ydelserne fra det private firma.
Ankestyrelsen bemærkede desuden, at borgeren kunne anmode kommunen om at vurdere, hvorvidt hendes merudgifter i forbindelse med respiratorbehandlingen var af en størrelse, der berettigede til et personligt tillæg efter Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 2.
Lignende afgørelser