Bevilling af handicap-tandemcykel til barn med autisme, ADHD og svær mental retardering

Sagen omhandler en 11-årig dreng med infantil autisme, ADHD og svær mental retardering, hvis mor ansøgte om en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel. Drengen har en omfattende og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som gør ham ukoncentreret og let afledelig, og han kan nemt komme galt af sted i trafikken. Han har svært ved nye og skiftende situationer, bliver let overstimuleret i det offentlige rum og kan reagere voldsomt udadrettet, hvilket ofte kræver magtanvendelse fra de voksne, der følger ham.

Kommunen og Det Sociale Nævn afslog ansøgningen. De begrundede afslagene med, at cyklen ikke ville tilføre drengen en selvstændig funktion eller lette hans dagligdag i væsentlig grad, og at han ikke havde en fysisk funktionsnedsættelse, der forhindrede ham i at benytte offentlig transport.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at drengen er berettiget til en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en konkret, individuel og samlet vurdering af drengens nedsatte funktionsevne og dens belastende følger i dagligdagen.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at handicap-tandemcyklen i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af drengens nedsatte funktionsevne og lette hans daglige tilværelse i hjemmet. Det blev antaget, at cyklen, hvor drengen sidder forrest og familien kan holde øje med ham, er egnet til at opfylde formålet om at skabe ro, stabilitet og forudsigelighed under transport. Dette vil reducere antallet af situationer, hvor drengen bliver udadreagerende og kræver magtanvendelse.

• Drengens psykiske lidelser medfører, at han udgør en fare for sig selv og andre i trafikken, hvis han cykler alene.
• Brugen af offentlige transportmidler fører til overstimulering, panik og voldsomme udadreaktioner, hvilket er en stor belastning for både drengen og familien.

Afgørelsen er i overensstemmelse med Serviceloven § 112, stk. 1, som fastslår, at der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet.