Sag om afvist ulykkesforsikringsdækning efter politiassistents død under anholdelse

Boet efter en afdød politiassistent klagede over Popermo Forsikring G/S's afvisning af at udbetale erstatning fra en ulykkesforsikring. Politiassistenten døde efter en anholdelse, hvor han fastholdt en person, der gjorde kraftig modstand.

Sagens omstændigheder

• Den afdøde politiassistent K.P. var involveret i en anholdelse, hvor den anholdte gjorde kraftig modstand.
• Under transporten blev K.P. fundet bevidstløs og døde senere samme dag.
• Obduktionsrapporten angav dødsårsagen som svære hjertekarforandringer og fysisk anstrengelse.

Parternes argumenter

• Boet argumenterede for, at der var tale om en dækket ulykke, da K.P. var udsat for en pludselig, udefra kommende påvirkning i form af håndgemæng og potentielle slag fra den anholdte.
• Popermo afviste dækning, da de mente, at der ikke var tale om en ulykke, men en naturlig død forårsaget af eksisterende hjerteproblemer. De henviste til forsikringsbetingelsernes § 1.1.a om ulykkestilfælde og § 4, stk. 1.
• Selskabet anførte, at den fysiske anstrengelse var forventelig i en anholdelsessituation, og at der ikke var tegn på ydre vold.

Supplerende beviser og udtalelser

• En kollega til K.P. forklarede, at den anholdte gjorde voldsom modstand, og at K.P. muligvis blev puffet eller ramt under håndgemænget.
• En overlæge erklærede, at K.P. ikke havde mulighed for at afbryde anstrengelsen på grund af arbejdsomstændighederne, hvilket gjorde det til en udefra kommende påvirkning.
• Selskabet anførte, at vidneudsagnene var upålidelige, da de var afgivet lang tid efter hændelsen, og at overlægens erklæring var baseret på disse udsagn.
• Obduktionsrapporten viste svær åreforkalkning og forsnævringer af hjertets kranspulsårer.

Nævnet fandt, at hovedårsagen til forsikringstagerens død var svære hjertekarforandringer. Da dødsfaldet derfor ikke berettiger til erstatning i henhold til ulykkesforsikringen ifølge de gældende forsikringsbetingelser, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Dog udelukkede dette ikke, at en domstol efter en nærmere bevisførelse kunne komme til et andet resultat.

Ankenævnet bestemte, at klagen ikke kunne tages til følge.